Forkert opfattelse: Gud indførte sabbatten da han begyndte at hvile på den syvende dag.

 Faktum: Bibelen siger: “Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte.” (1 Mosebog 2:3, den danske autoriserede oversættelse) Dette vers indeholder ikke en lov til mennesker; det er kun en udtalelse om hvad Gud gjorde på den syvende skabelsesdag. Bibelen fortæller ikke om nogen der holdt sabbatshvile før Moses’ tid.

 Forkert opfattelse: Israelitterne var underlagt sabbatsloven inden de fik Moseloven.

 Faktum: Moses sagde til israelitterne: “Jehova vor Gud sluttede en pagt med os ved Horeb,” området omkring Sinaj Bjerg. Sabbatsloven var en del af denne pagt. (5 Mosebog 5:2, 12) Israelitternes reaktioner i forbindelse med sabbatten viser at den var ny for dem. Hvis israelitterne havde været under en form for sabbatslov tidligere, mens de var i Egypten, hvordan kunne sabbatten så minde dem om deres udfrielse fra Egypten, som Gud sagde at den ville? (5 Mosebog 5:15) Hvorfor skulle de have at vide at de ikke måtte samle manna op på den syvende dag? (2 Mosebog 16:25-30) Og hvorfor vidste de ikke hvordan de skulle håndtere det første brud på sabbatsloven? – 4 Mosebog 15:32-36.

 Forkert opfattelse: Sabbatten er en evig pagt, og derfor gælder den stadig.

 Faktum: Det er rigtigt at nogle bibeloversættelser omtaler sabbatten som “en eviggyldig pagt”. (2 Mosebog 31:16, den danske autoriserede oversættelse) Men det hebraiske ord der oversættes med “eviggyldig”, kan også hentyde til “en ikke nærmere angivet tid”, hvilket ikke nødvendigvis er for evigt. Bibelen bruger for eksempel det samme ord til at beskrive Israels præstedømme, som Gud bragte til ophør for omkring 2.000 år siden. – 2 Mosebog 40:15; Hebræerne 7:11, 12.

 Forkert opfattelse: Kristne skal holde sabbat fordi Jesus gjorde det.

 Faktum: Jesus holdt sabbatten fordi han var jøde og derfor fra fødslen var forpligtet til at overholde Moseloven. (Galaterne 4:4) Efter Jesus’ død blev Lovpagten – derunder sabbatsloven – ophævet. – Kolossenserne 2:13, 14.

 Forkert opfattelse: Apostlen Paulus overholdt sabbatten som kristen.

 Faktum: Paulus gik ind i synagoger på sabbatten, men ikke for at holde sabbat sammen med jøderne. (Apostelgerninger 13:14; 17:1-3; 18:4) Nej, han gjorde det for at forkynde den gode nyhed. Det var nemlig skik og brug dengang at man inviterede besøgende til at tale til dem der var samlet for at tilbede i synagogerne. (Apostelgerninger 13:15, 32) Paulus forkyndte “hver dag”, ikke kun på sabbatten. – Apostelgerninger 17:17.

 Forkert opfattelse: Den kristne sabbat er om søndagen.

 Faktum: Bibelen indeholder ingen påbud til kristne om at søndagen skal vies til hvile og tilbedelse. For de første kristne var søndagen en arbejdsdag ligesom alle andre dage. The International Standard Bible Encyclopedia siger: “Det var først i det 4. århundrede at søndagen begyndte at få karakter af sabbat, da [den hedenske romerske kejser] Konstantin erklærede at visse typer arbejde ikke måtte udføres om søndagen.” a

 Hvad så med de skriftsteder der ser ud til at indikere at søndagen var en særlig dag? Bibelen siger at apostlen Paulus ved en lejlighed spiste sammen med nogle af sine trosfæller “på den første dag i ugen”, en søndag – men det skyldtes ganske enkelt at han skulle rejse dagen efter. (Apostelgerninger 20:7) Nogle menigheder fik at vide at de ‘den første dag i hver uge’, altså om søndagen, skulle lægge nogle penge til side som kunne bruges til nødhjælpsarbejde – men det var bare et praktisk forslag de kunne bruge når de lagde deres personlige budget. Bidragene blev opbevaret i hjemmene, og der står ikke at der på denne dag var et møde hvor pengene skulle afleveres. – 1 Korinther 16:1, 2.