jeg sender brødrene: Se studienote til 1Kt 16:3.

ikke fordi I var blevet tvunget til det: Det græske ord der her er gengivet med “tvunget”, bliver som regel oversat med “grådighed” eller “begærlighed”. (Lu 12:15; Ro 1:29; Ef 4:19; 5:3; Kol 3:5) Den græske formulering viser altså at Paulus og hans medarbejdere ikke foretog indsamlingen med et forkert motiv, af grådighed. Paulus pressede ikke de kristne i Korinth til at give bidrag til nødhjælpsarbejdet. Han fik dem ikke til at føle at nogen havde udnyttet dem eller tvunget dem til at give bidrag. Bidragene skulle være frivillige, givet af et gavmildt og glad hjerte. – 2Kt 9:7.

den der sår rigeligt, også vil høste rigeligt: Udtrykket “rigeligt” indeholder tanken om at så en overflod af materielle gaver eller fordele. Paulus tilskynder de kristne i Korinth til at så rigeligt, dvs. at vise gavmildhed i forbindelse med den nødhjælp der blev samlet ind til deres trosfæller i Jerusalem. (Ro 15:26; 2Kt 8:4; 9:1, 7) Disse brødre og søstre havde været udsat for store vanskeligheder og havde måske mistet mange af deres ejendele fordi jøderne forfulgte dem. (1Ts 2:14) Paulus siger at de kristne i Korinth også ville “høste rigeligt”, de ville få Guds ufortjente godhed og godkendelse, og han forsikrer dem om at der også ville blive sørget for dem materielt. (2Kt 9:8, 10) Alle brødrene og søstrene ville give Gud ære og takke ham, enten for den forret det var at kunne give til andre, eller for den hjælp de selv modtog. – 2Kt 9:11-14.

har besluttet i sit hjerte: Da Paulus skrev om at der var behov for at sende nødhjælp til de kristne i Judæa, var han overbevist om at de kristne i Korinth gerne ville være med i indsamlingen. (2Kt 8:4, 6, 10; 9:1, 2) Nu måtte korintherne omsætte deres villighed og begejstring i handling. (2Kt 9:3-5) Paulus ønskede ikke at presse dem, for man kan næppe sige at nogen er “en glad giver” hvis han eller hun er blevet tvunget. Paulus havde tillid til at de allerede havde besluttet at give et bidrag. Det græske ord der er gengivet med “besluttet” i det her vers, betyder “at bestemme sig på forhånd”. Så Paulus fremhæver at en sand kristen giver et bidrag efter at han på forhånd har tænkt over hvilke behov hans trosfæller har, og hvad han kan gøre for at være med til at dække de behov.

uvilligt: Eller “modstræbende; tøvende”. Det græske udtryk der er oversat med “uvilligt”, betyder bogstaveligt “af bedrøvelse (eller sorg)”.

tvungent: Det græske udtryk for “tvungent” betyder “af nødvendighed” eller “under pres”. Det fører ikke til ægte glæde at give hvis man føler sig tvunget eller presset til det. Paulus’ ord viser at det skulle være helt frivilligt at give bidrag i den første kristne menighed. – Se også 5Mo 15:10.

for Gud elsker en glad giver: Det glæder Gud når han ser en kristen give med det rigtige motiv for at støtte den sande tilbedelse eller for at hjælpe trosfæller. “En glad giver” er lykkelig fordi han eller hun har mulighed for at give. Op gennem historien har Guds folk oplevet stor glæde ved at give af sig selv og sine midler for at fremme tilbedelsen af Jehova. For eksempel glædede israelitterne på Moses’ tid sig over at være med til at bidrage til opførelsen af telthelligdommen. De der havde “et villigt hjerte”, gav med glæde guld, sølv, træ, linnedgarn og andre ting som et frivilligt “bidrag til Jehova”. (2Mo 35:4-35; 36:4-7) Århundreder senere kom kong David, fyrsterne og førerne gavmildt med gaver så Davids søn Salomon kunne bygge Jehovas tempel. – 1Kr 29:3-9.

har delt ud vidt og bredt: I denne passage hvor Paulus skriver om det at give nødhjælp til trosfæller der har behov, citerer han fra Sl 112:9 (111:9, LXX) ifølge Septuaginta, hvor det græske ord der her er oversat med “delt ud vidt og bredt”, bliver anvendt som en gengivelse af det tilsvarende hebraiske udtryk. Både det græske og det hebraiske udtryk betyder bogstaveligt “at sprede”. I denne sammenhæng bliver udtrykket brugt i overført betydning og indeholder tanken om at dele ud, eller give, gavmildt eller rigeligt. Det kan derfor også oversættes med “har delt gavmildt ud”. En der virkelig er gavmild, er ikke bange for at det vil føre til at han bliver fattig hvis han er generøs, selv hvis han nogle gange giver et beløb der overstiger det han egentlig har råd til. – 2Kt 9:8, 10.

Hans retfærdighed: Paulus fortsætter med at citere fra De Hebraiske Skrifter. (Se studienote til har delt ud vidt og bredt i dette vers). Den der gør noget godt til gavn for andre, som for eksempel at give gavmildt til de fattige, viser at han har egenskaben “retfærdighed”. En der handler i harmoni med Guds vilje og retfærdige normer frem for sine egne, har håb om at kunne gøre det for evigt. – Se også Mt 6:1, 2, 33.

offentlige tjeneste: Paulus anvender dette udtryk om det nødhjælpsarbejde der blev udført til gavn for de jødiske kristne i Jerusalem og Judæa. Der blev sørget for “en rigelig forsyning til at dække deres behov”, og en sådan tjeneste var virkelig til gavn for trosfællerne. Det græske ord leitourgia, der bruges her, og de beslægtede ord leitourgeo (at udføre offentlig tjeneste) og leitourgos (offentlig tjener, eller arbejder) blev af antikkens grækere og romere brugt om et arbejde eller en tjeneste man udførte for staten eller for de civile myndigheder til gavn for folket. I De Kristne Græske Skrifter bliver disse udtryk ofte brugt i forbindelse med den tjeneste der blev udført ved templet, og den kristne forkyndelse. Eksempler på denne brug af ordet findes i studienoter til Lu 1:23; ApG 13:2; Ro 13:6; 15:16.

hjælpetjeneste: Dette ord er en oversættelse af det græske udtryk der normalt gengives med “tjeneste”, og det viser at nødhjælpsarbejde til gavn for trosfæller i nød er en vigtig del af den kristne tjeneste, et aspekt af “hellig tjeneste”. – Ro 12:1, 7; se studienoter til ApG 11:29; Ro 15:31; 2Kt 8:4.

bidrag: Grundbetydningen af det græske ord koinonia indeholder tanken om at dele med andre, og betydningen varierer alt efter sammenhængen. (Se studienoter til ApG 2:42; 1Kt 1:9). Her er der tale om at give fordi man er motiveret af fællesskabsfølelse. Det samme ord bliver brugt på en lignende måde i He 13:16 i formuleringen: “Glem ikke at gøre godt og at dele det I har, med andre, for den slags ofre glæder Gud.”