dem der ikke hører til den kristne menighed: Bogst.: “dem udenfor”. Dvs. dem der ikke er en del af den åndelige familie som forener de sande kristne. (Mt 23:8; se også 1Kt 5:12). Paulus opfordrer de kristne til at bære sig klogt ad fordi de der ikke er en del af menigheden, nøje holder øje med om de kristne lever op til de høje normer de siger de følger.

Brug jeres tid på den bedst mulige måde: Bogst.: “Køb jer den nødvendige tid”. Paulus bruger det samme udtryk i Ef 5:16 (se studienote). Det ser ud til at Paulus understreger samme pointe begge steder, for han skrev det her brev og brevet til efeserne cirka samtidigt. – Ef 6:21, 22; Kol 4:7-9.

venlige: I Bibelen bruges det græske ord charis normalt om Guds ufortjente godhed, men det har en bred betydning. Her bruger Paulus ordet for at beskrive at man skal tale på en varm, kærlig, appellerende og gavnlig måde. (Se også Ef 4:29, hvor charis er oversat med “gavne”). Det samme ord bliver brugt i Lu 4:22, hvor der siges at folk i Nazaret roser Jesus for hans “gode og tiltalende” ord. (Se også Sl 45:2 [44:3, LXX], hvor Septuaginta bruger charis til at beskrive den måde Messias taler på). En kristen skal altid tale på en varm, kærlig, appellerende og gavnlig måde. Paulus viser altså at man ikke kun skal tale venligt over for bestemte personer og ved særlige lejligheder. Det skal derimod være en vane for kristne.

krydret med salt: De Græske Skrifter nævner salt flere gange, og det bruges både bogstaveligt og billedligt. De forskellige forekomster hjælper os til at forstå hvad Paulus mener. (Se studienoter til Mt 5:13; Mr 9:50). Det ser ud til at Paulus henviser til salts evne til at fremhæve smag, tilføre smag og til at konservere. Han opfordrer altså de kristne til at tale på en “krydret” og tiltalende måde når de forkynder om det budskab der kan føre til at tilhørerne bevarer livet.

Tykikos: En kristen fra provinsen Asien som var en stor hjælp for Paulus. (ApG 20:2-4) Paulus betroede Tykikos den opgave at overbringe breve til kolossenserne, til Filemon fra menigheden i Kolossæ og til efeserne. Tykikos gjorde mere end bare at overbringe breve. Han skulle også fortælle menighederne ‘alt om hvordan det gik Paulus’. Det omfattede sandsynligvis oplysninger om hans fangenskab, hvordan han havde det, og om han manglede noget. Paulus vidste at denne “elskede bror” og ‘trofaste tjener’ ville udføre sin opgave på en måde der virkede trøstende på brødrene og søstrene, og som underbyggede de vigtige sandheder i Paulus’ breve. (Kol 4:8, 9; se også Ef 6:21, 22) Efter at Paulus var blevet løsladt, overvejede han at sende Tykikos til Kreta. (Tit 3:12) Og da Paulus sad fængslet i Rom for anden gang, sendte han Tykikos til Efesos. – 2Ti 4:12.

Onesimos: Der er tale om den samme Onesimos som Paulus’ brev til Filemon handler om. Onesimos havde været træl for Filemon, en kristen i Kolossæ, men han var stukket af. Måske havde han stjålet fra sin herre inden han flygtede til Rom. (Flm 18) Mens han var i Rom, blev han kristen, et af Paulus’ åndelige børn. (Flm 10) Paulus opfordrede Onesimos til at vende tilbage til hans herre i Kolossæ. Han fulgtes med Tykikos, som skulle aflevere Paulus’ breve til efeserne og kolossenserne. (Ef 6:21, 22; Kol 4:7, 8) Måske var det Onesimos der afleverede brevet til Filemon. Det kan være at han fulgtes med Tykikos på den lange rejse til Kolossæ for at undgå at blive pågrebet af de romerske myndigheder som var på udkig efter bortløbne trælle. Paulus beder menigheden om at tage godt imod Onesimos, en ‘trofast og elsket bror’.

Markus: Kommer af det latinske navn Marcus. Markus var det romerske tilnavn på den “Johannes” der omtales i ApG 12:12. Hans mor var Maria, en af de første disciple, som boede i Jerusalem. Johannes Markus var “Barnabas’ fætter” (Kol 4:10), og de to rejste sammen. Markus rejste også sammen med Paulus og andre af de første kristne missionærer. (ApG 12:25; 13:5, 13; 2Ti 4:11) Selvom evangeliet ikke specifikt oplyser navnet på skribenten, tilskriver skribenter fra det andet og tredje århundrede e.v.t. Markus dette evangelium.

Barnabas’ fætter: Paulus omtaler her Markus som Barnabas’ fætter, og det forhold kan have gjort uoverensstemmelsen der nævnes i ApG 15:37-39, større. (Se studienote til Markus i det her vers). Det her er den eneste gang ordet “fætter” (anepsios) bliver brugt i De Kristne Græske Skrifter. De græske ord betyder primært “fætter”, men kan også henvise til fjernere mandlige slægtninge.

Markus: Han bliver i ApG 12:12, 25; 13:5, 13 også kaldt Johannes. (Se studienoter til Mr Titel; ApG 12:12). Paulus og Barnabas var uenige om om de skulle tage Markus med på Paulus’ anden missionsrejse (ca. 49-52 e.v.t.), og det førte til at “de kom op at skændes og skiltes i vrede”. (ApG 15:37-39) Men i 1Kt 9:6 omtaler Paulus Barnabas på en positiv måde, hvilket antyder at de to mænd havde fået løst deres uoverensstemmelse da Paulus skrev til kolossenserne. Det at Markus var sammen med Paulus da han første gang sad fængslet i Rom, er med til at vise at Paulus satte pris på ham. Han siger endda at han “er blevet til stor trøst for mig”. (Se studienote til Kol 4:11). Måske var det mens Markus besøgte Paulus i Rom at han skrev det evangelium der bærer hans navn. – Se også “Introduktion til Markus”.

de omskårne: Dvs. omskårne kristne med jødisk baggrund. De brødre Paulus i de her vers nævner ved navn, havde alle sammen hjulpet ham. (Se studienote til til stor trøst i det her vers). Højst sandsynlig har de ikke haft noget imod at være sammen med kristne med ikkejødisk baggrund, og de har helt sikkert været glade for at forkynde for ikkejøder sammen med Paulus. – Ro 11:13; Ga 1:16; 2:11-14.

til stor trøst: Eller “en styrkende hjælp”. I de foregående vers nævner Paulus flere brødre der havde hjulpet ham mens han sad fængslet i Rom. (Kol 4:7-11) Han siger at de var blevet “til stor trøst” for ham, og bruger et græsk ord der ofte forekommer i litteratur og på inskriptioner fra antikken, men det her er den eneste gang det bliver brugt i De Kristne Græske Skrifter. Et opslagsværk forklarer at ordet og forskellige former af det især blev brugt som lægeligt udtryk, i den betydning at lindre en sygdoms symptomer. Samme opslagsværk siger: “Måske er det fordi ordet bliver brugt på den måde, at det først og fremmest leder tankerne hen på trøst og lindring.” De brødre Paulus nævner, har åbenbart hjulpet ham på flere måder. De har trøstet og opmuntret ham med det de sagde, og hjulpet ham med praktiske ting. – Ord 17:17.

Han beder altid indtrængende: Det græske udsagnsord agonizomai, der her er gengivet med ‘beder indtrængende’, betyder bogstaveligt “at kæmpe”. Det er beslægtet med det græske navneord agon, der ofte blev brugt i forbindelse med idrætskonkurrencer. (Se studienoter til Lu 13:24; 1Kt 9:25). Ligesom en atlet i oldtidens idrætslege kæmpede og gav af sig selv for at nå målet, kæmpede Epafras for sine brødre og søstre i Kolossæ ved at bede indtrængende for dem. Han havde åbenbart været med til at oprette menigheden der og vidste derfor hvilke specifikke behov og udfordringer hans trosfæller havde. (Kol 1:7; 4:13) Både han og Paulus ønskede at de blev ved med at være modne kristne, og at de holdt fast i deres håb. – Kol 1:5; 2:6-10.

Lukas: Lukas nævnes ved navn tre gange i De Kristne Græske Skrifter, hver gang af apostlen Paulus. (2Ti 4:11; Flm 24) Lukas var sandsynligvis græsktalende jøde, og han blev sikkert kristen på et tidspunkt efter pinsedagen i år 33. Han skrev det evangelium der bærer hans navn, og efterfølgende Apostlenes Gerninger. (Se studienote til Lu Titel). Han var med på Paulus’ anden og tredje missionsrejse. Og da Paulus sad fængslet to år i Cæsarea, var Lukas sammen med ham. Han rejste med Paulus til Rom da Paulus første gang blev fængslet der. Det var på det tidspunkt Paulus skrev brevet til kolossenserne. Og under Paulus’ sidste fængsling, der åbenbart førte til hans martyrdød, var Lukas igen sammen med Paulus. – 2Ti 4:11.

den elskede læge: Det her er det eneste vers der direkte nævner Lukas’ profession. Paulus var en dynamisk og aktiv person, men han var selvfølgelig ikke immun over for fysiske sygdomme. (Ga 4:13) Det må derfor have givet ham en vis tryghed at have Lukas som rejsemakker. De kristne i Kolossæ kendte sandsynligvis godt til lægefaget fordi det var flere lægeskoler i området.

Demas: Paulus nævner også sin medarbejder Demas i sit brev til Filemon. (Flm 24) Men et par år senere, da Paulus igen var fængslet i Rom, skrev han: “Demas har forladt mig fordi han elskede denne verden.” (2Ti 4:10) Demas var rejst til Thessalonika, hvor han måske kom fra.

Lukas: Den græske form af navnet er Loukas, der kommer af det latinske navn Lucas. Lukas, som var den der nedskrev dette evangelium og Apostlenes Gerninger, var læge og var en af apostlen Paulus’ trofaste medarbejdere. (Kol 4:14; se også “Introduktion til Lukas”). På grund af hans græske navn og hans skrivestil har nogle hævdet at Lukas ikke var jøde. De baserer også deres antagelse på at Paulus i Kol 4:10-14 først nævner “dem der hører til de omskårne”, og derefter Lukas. Det argument stemmer dog ikke med udtalelsen i Ro 3:1, 2, hvor der står at det var jøderne der ‘fik Guds hellige ord betroet’. Det er muligt at Lukas var en græsktalende jøde med et græsk navn.

menigheden der mødes i hendes hus: Se studienote til 1Kt 16:19.

det brev jeg har sendt til Laodikea: Paulus henviser her til et brev som ikke er tilgængeligt for os i dag. (Se også studienote til 1Kt 5:9). Det at Paulus henviser til brevet til Laodikea, viser at han skrev andre breve end dem der er en del af Bibelen. Brevet der nævnes her, kan have indeholdt tanker der allerede var blevet dækket i de breve der er en del af Bibelens kanon. Uanset hvad viser det Paulus siger her, at vigtige breve som dem ham skrev, blev sendt rundt mellem menighederne så de kunne blive læst højt. (1Ts 5:27) Der findes et apokryft brev som påstås at være fra Paulus til menigheden i Laodikea. Men det blev sandsynligvis skrevet i det 4. århundrede e.v.t., og de kristne betragtede det ikke som en del af Bibelens kanon. – Se Ordforklaring: “Kanon (Bibelens kanon)”.

Arkippos: Det ser ud til at være den samme Arkippos som Paulus kalder “vores medsoldat” i sit brev til Filemon. Paulus retter det korte brev til “Filemon, til vores søster Appia og … Arkippos” og til menigheden der samles i Filemons hus. (Flm 1, 2) Mange bibelforskere mener at de tre kan have været i familie, og at de boede i samme hus. Det virker sandsynligt selvom man ikke kan vide det med sikkerhed. Ud over at Arkippos havde taget imod en tjenesteopgave, fortæller Bibelen ikke ret meget om ham. Det er ikke sikkert at Paulus retledte ham da han sagde at Arkippos skulle ‘blive ved med at gå op i sin tjeneste’. Paulus ønskede at alle kristne skulle værne om og fuldføre den tjeneste de havde fået betroet. – Se også studienote til 2Kt 4:7.

Her skriver jeg … min hilsen med egen hånd: Paulus skriver selv den afsluttende hilsen, sandsynligvis for at bekræfte at brevet er ægte. Han afslutter nogle af sine andre breve med en lignende hilsen, hvilket kan indikere at han ofte brugte en sekretær til at skrive sine breve. – 1Kt 16:21; 2Ts 3:17.