overbærenhed: Eller “tolerance”. I De Kristne Græske Skrifter forekommer det græske ord anoche kun her og i Ro 3:25. Det betyder bogstaveligt “at holde tilbage” og kan også gengives med “selvbeherskelse”. I en række andre vers bruges et beslægtet græsk udsagnsord i forbindelse med svære omstændigheder i betydningen “at holde ud”, “at finde sig tålmodigt i” eller “at bære over med”. (Mt 17:17; 1Kt 4:12; Ef 4:2) Udsagnsordet bruges også i den græske Septuaginta om det at Jehova behersker sig. (Esa 42:14; 64:12, LXX) Op gennem menneskehedens historie har Gud vist usædvanligt stor kærlighed, overbærenhed og tålmodighed ved at finde sig i at hans navn er blevet vanæret, at hans Søn blev udsat for grusom tortur og henrettet, og at hans loyale tjenere er blevet dårligt behandlet. Grunden til at Gud viser disse egenskaber, er at han “prøver at få [folk] til at angre og vende om”. Det pointerede apostlen Peter også. – 2Pe 3:9.

at angre og vende om: Bogst.: “at skifte holdning”. Udtrykket bruges i Bibelen om det at skifte holdning, ændre sind og inderligt fortryde en tidligere måde at leve på, forkerte handlinger eller ting man har forsømt at gøre. I denne sammenhæng hentyder det til en persons ønske om at få eller genopbygge et godt forhold til Gud. Ægte anger ses i handling i form af en ændret adfærd. – Se studienoter til Mt 3:2, 8; ApG 3:19; 26:20 og Ordforklaring.

ethvert menneske: Eller “enhver menneskesjæl”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

grækere: Henviser her til alle hedninger, eller ikkejøder. – Se studienote til Ro 1:16.

Gud viser ikke partiskhed: Det græske ord for “partiskhed” (prosopolempsia) kan bogstaveligt gengives med “at tage imod ansigter”. (Et beslægtet ord behandles i studienoten til ApG 10:34). Ordet kommer fra det hebraiske udtryk nasa panim, der ordret betyder “at løfte ansigtet”, og som i 3Mo 19:15 gengives med “tage parti for”. Når man ifølge orientalsk skik skulle hilse på en af højere rang, bøjede man sig ydmygt og vendte ansigtet mod jorden. Personen af højere rang viste at han anerkendte og tog imod den der bøjede sig, ved at løfte ansigtet på ham. Udtrykket blev med tiden brugt nedsættende for at henvise til den forskelsbehandling der forekom når korrupte personer misbrugte skikken. Paulus understregede at Gud ikke favoriserer nogle frem for andre, at han ikke løfter ansigtet på nogle og ikke på andre. Han tager både imod jøder og grækere. Det er et tilbagevendende tema i Paulus’ breve. – Ef 6:9.

under Loven ... ud fra Loven: Dette er de to første gange i Paulus’ brev til romerne at det græske ord for “lov” (nomos) forekommer. Udtrykket uden Loven i dette vers er en oversættelse af det græske ord anomos. I denne sammenhæng henviser “Loven” til Moseloven, hvilket er tilfældet de fleste steder i Romerbrevet. I De Kristne Græske Skrifter bruges “lov” om (1) en enkelt eller specifik lov, (2) den Lov Gud gav sit folk gennem Moses, (3) hele eller dele af de inspirerede Hebraiske Skrifter eller (4) et princip der styrer et menneskes handlinger. – Se studienoter til Mt 5:17; Joh 10:34; Ro 8:2.

samvittighed: Det græske ord syneidesis er sammensat af ordene syn (med) og eidesis (viden). Det græske udtryk betyder altså bogstaveligt “medviden” eller “det at vide noget med sig selv”. Her forklarer Paulus at selv et menneske der ikke kender noget til Guds love, har en samvittighed, dvs. en evne til at vurdere og dømme sig selv ud fra sin adfærd. Men det er kun en samvittighed der er oplært efter Guds ord, og som tager Guds vilje i betragtning, der kan vurdere tingene korrekt. Bibelen viser at det ikke er alles samvittighed der fungerer rigtigt. En person kan have en samvittighed der er meget følsom (1Kt 8:12), en samvittighed der er ufølsom (1Ti 4:2), eller en samvittighed der er uren (Tit 1:15). Paulus forklarede hvordan hans egen samvittighed fungerede, da han skrev at hans samvittighed ‘bekræftede’ noget “under den hellige ånds ledelse”. (Ro 9:1) Paulus’ mål var at “bevare en ren samvittighed over for Gud og mennesker”. – ApG 24:16.

undervist: Eller “undervist mundtligt”. Det græske udsagnsord katecheo betyder bogstaveligt “at lyde ned” og kan indeholde tanken om mundtlig undervisning. – Se studienote til ApG 18:25.

små børn: Her kan udtrykket henvise til mennesker der har brug for at få større kundskab og forståelse og blive mere modne.

hovedtrækkene: Det græske ord der her er gengivet med “hovedtrækkene”, morfosis, indeholder tanken om en form, en skitse eller et omrids. I denne sammenhæng henviser det åbenbart til de grundlæggende, eller væsentlige, ting i den kundskab og sandhed som Loven, Moseloven, indeholdt. Grunden til at man kan sige at Loven kun indeholdt hovedtrækkene, var at den ikke indeholdt hele sandheden om Gud, hans vilje og hans hensigt. Denne sandhed blev uddybet senere gennem Jesus. (Joh 1:17) Men trofaste jøder havde mulighed for at lære Jehova og hans retfærdige normer at kende ved at studere og undersøge principperne i Loven. I flere århundreder havde de derfor en særlig fordel frem for andre nationer. (5Mo 4:8; Sl 147:19, 20) Selvom Moseloven kun indeholdt “hovedtrækkene”, var den nødvendig for fuldt ud at kunne lære Jehova at kende og forstå hans hensigt.

begå ægteskabsbrud: Dvs. seksuel utroskab mod ens ægtefælle. I Bibelen betegner ægteskabsbrud det at en gift person frivilligt har seksuelt samvær med en anden end sin ægtefælle. – Se også studienote til Mt 5:32, hvor udtrykket “umoralsk seksuelt forhold”, der kommer af det græske ord porneia, bliver beskrevet, og studienote til Mr 10:11.

omskåret: Ifølge Moseloven var det et krav at alle mandlige tjenere for Jehova blev omskåret. (3Mo 12:2, 3; se Ordforklaring). Det var endda et krav at udlændinge blev omskåret inden de måtte spise af påskemåltidet. (2Mo 12:43-49) Men i år 49, kun syv år før Paulus skrev sit brev til romerne, besluttede det styrende råd i Jerusalem at det ikke var nødvendigt for ikkejøder der tog imod den gode nyhed, at blive omskåret og følge bestemmelserne i den jødiske lov. (ApG 15:1, 2, 28, 29) Da Paulus skrev Romerbrevet, støttede han op om beslutningen, der var blevet truffet under den hellige ånds ledelse, og inspireret af den hellige ånd forklarede han sagen yderligere her og i de efterfølgende vers. Under Lovpagten måtte omskærelse også være ledsaget af lydighed mod Loven. – 3Mo 18:5; 5Mo 30:16; Jer 9:25; se studienote til Ro 2:29.

jøde ... omskærelse: Her bruger Paulus disse udtryk billedligt for at understrege at nationalitet eller afstamning er uden betydning i den kristne menighed. – Se Ordforklaring: “Jøde”; “Omskærelse”.

jøde: Det græske udtryk ioudaios svarer til det hebraiske udtryk jehudhi og betyder “fra [tilhørende] Juda”, hvilket gengives med “jøde(r); jødisk(e)” i De Hebraiske Skrifter. Særligt efter jødernes eksil blev betegnelsen “jøde” brugt om et medlem af nationen Israel. (Se Ordforklaring: “Jøde”). I 1Mo 29:35 bliver navnet Juda knyttet sammen med det hebraiske udsagnsord der er gengivet med “prise”, hvilket viser at navnet betyder “priset; genstand for lovprisning”. Nogle mener at Paulus måske bruger et ordspil som er baseret på betydningen af det hebraiske ord for “jøde; Juda”. Det har han muligvis gjort for at vise at en sand “jøde” er en der får ros (eller bliver prist) af Gud fordi han har et omskåret hjerte og hans motiv til at tjene Jehova er godt og rent. (Se studienote til omskærelse af hjertet i dette vers). Paulus siger at Guds godkendelse, den største ros et menneske kan få, gives upartisk; den afhænger ikke af afstamning. De kristne i det første århundrede var altså åndelige jøder, medlemmer af “Guds Israel”. – Ga 6:16.

omskærelse af hjertet: “Omskærelse” bruges i overført betydning i både De Hebraiske Skrifter og De Kristne Græske Skrifter. (Se Ordforklaring: “Omskærelse”). “Omskærelse af hjertet” var også et krav til de israelitter der allerede var omskåret rent fysisk. Ifølge en bogstavelig oversættelse af 5Mo 10:16 og 30:6 (se fodnoter) sagde Moses til Israel “I skal omskære jeres hjertes forhud” og “Jehova jeres Gud vil omskære jeres hjerte og jeres efterkommeres hjerte”. Jeremias sagde til den ulydige nation på hans tid at de skulle gøre det samme. (Jer 4:4) At “omskære [sit] hjerte” indebærer at “rense” det ved at fjerne alt i ens tankegang, følelser eller motiver der er forkert eller urent i Jehovas øjne, og som kan gøre hjertet uimodtageligt. Et øre der ikke er modtageligt over for Jehovas vejledning, bliver også omtalt som “uomskåret”. – Jer 6:10, fdn.; se studienote til ApG 7:51.