Da Jesus og hans apostle var på jorden, stod Guds navn, tetragrammet, i de hebraiske håndskrifter af “Det Gamle Testamente”. (Se Tillæg A4 og A5). Guds navn forekom også i Septuaginta, den græske oversættelse af “Det Gamle Testamente” som de fleste brugte i det første århundrede. På det tidspunkt var Guds navn i Septuaginta gengivet enten med de hebraiske bogstaver (JHWH) eller med den græske translitteration af disse bogstaver (IAO). Det fremgår af fragmenter man har i dag af Septuaginta-håndskrifter som er fra det første århundrede eller endnu tidligere. Når de der skrev “Det Nye Testamente”, citerede fra “Det Gamle Testamente”, stødte de altså på tetragrammet, enten i den hebraiske tekst til “Det Gamle Testamente” eller i den græske oversættelse af denne tekst, Septuaginta.

Men i dag er der ikke nogen håndskrifter af “Det Nye Testamente” tilbage som stammer fra det første århundrede. Vi har altså ikke adgang til de originale håndskrevne græske tekster til “Det Nye Testamente” og kan derfor ikke se om skribenterne brugte tetragrammet. De ældste græske håndskrifter af “Det Nye Testamente” som kunne vise noget om dette, er afskrifter der blev lavet fra omkring år 200 og senere. De håndskrifter der er nogenlunde komplette, er fra det fjerde århundrede, altså længe efter at de originale skrifter blev til. Men på et tidspunkt i det andet eller begyndelsen af det tredje århundrede var det blevet almindeligt at de der afskrev teksterne, erstattede tetragrammet med en titel som Herre eller Gud, eller skrev af fra håndskrifter hvor man allerede havde gjort dette. a

At man dengang fulgte denne praksis, betyder at enhver der i dag oversætter “Det Nye Testamente”, står over for en særlig udfordring. Når han ser på den græske tekst til “Det Nye Testamente” han oversætter fra, og han kommer til et sted der indeholder et citat fra “Det Gamle Testamente”, finder han ikke tetragrammet nogen steder i den græske tekst. Men der er to vigtige ting han må være opmærksom på: (1) Det er muligt at den græske tekst oprindeligt indeholdt tetragrammet fordi det stod det sted i “Det Gamle Testamente” der blev citeret fra, og (2) den græske tekst han oversætter fra, er baseret på håndskrifter fra en periode hvor afskrivere uden videre fjernede Guds navn og indsatte titler i stedet. Når oversætteren gør sig dette klart, står han over for et afgørende valg. Vil han følge den græske tekst, hvor der står Kyrios og Theos i stedet for tetragrammet, eller vil han prøve at fastslå hvor tetragrammet stod i de originale håndskrifter på græsk?

Der er altså et grundlæggende spørgsmål der må besvares: I betragtning af at tetragrammet stod i den oprindelige hebraiske tekst som bibelskribenterne i det første århundrede citerede fra, er det da sandsynligt at skribenterne lod være med at bruge tetragrammet når de citerede fra et sted i “Det Gamle Testamente” hvor det forekom, og i stedet skrev Kyrios eller Theos? I århundredernes løb er mange bibeloversættere nået til den slutning at det ville være usandsynligt. Af den grund har disse oversættere set det som deres pligt at genindsætte Guds navn i deres oversættelser af “Det Nye Testamente”. De der har oversat De Kristne Græske Skrifter i Ny Verden-Oversættelsen, har samme opfattelse. b

I de to følgende sektioner af Tillæg C er der lister over de vers hvor navnet Jehova forekommer i hovedteksten til De Kristne Græske Skrifter i Ny Verden-Oversættelsen. c Tillæg C2 indeholder lister over vers med enten direkte eller indirekte citater fra steder i “Det Gamle Testamente” hvor tetragrammet forekommer i den oprindelige tekst på hebraisk. Tillæg C3 indeholder lister over vers hvor der ikke er direkte citater fra “Det Gamle Testamente”, med begrundelser for at Guds navn alligevel er genindsat i disse vers.

Tillæg C4 indeholder en liste over nogle af de oversættelser af “Det Nye Testamente” hvor Guds navn er blevet genindsat en del steder. d (Der henvises til dem i Tillæg C3). I nogle af oversættelserne har man ikke bare genindsat Guds navn de steder hvor der er direkte citater fra “Det Gamle Testamente”, men man har også gjort det i andre vers hvor sammenhængen eller andre faktorer gør at det er velbegrundet. Ingen af disse oversættelser er udarbejdet af Jehovas Vidner. e En del af de anførte titler er oversættelser til hebraisk, men der er også oversættelser til mange andre sprog. For at gøre det lettere for læseren er disse oversættelser betegnet med bogstavet J og et tal. Tillæg A5 har en fortegnelse over mere end 120 sprog og dialekter hvor der findes oversættelser af “Det Nye Testamente”, eller De Kristne Græske Skrifter, som indeholder Guds navn.