De olympiske idealer er i fare
De olympiske idealer er i fare
DA BARON Pierre de Coubertin foreslog en genoplivelse af De Olympiske Lege, fremsatte han nogle ædle idealer. Den olympiske målsætning, der tilskrives Coubertin, lyder: „Det vigtigste ved De Olympiske Lege er ikke at vinde, men at deltage . . . Det essentielle er ikke at have erobret, men at have kæmpet godt.“
Coubertin var af den opfattelse at sund konkurrencesport kunne give karakterstyrke, fremme en sund dømmekraft og opmuntre til en retlinet adfærd. Han talte endda om en ’sportsreligion’. Han mente at De Olympiske Lege kunne lære folk at leve sammen i fred.
Men da Coubertin døde i 1937, var ethvert håb om dette blevet knust. Legene var allerede blevet aflyst én gang på grund af en verdenskrig, og de spændte forhold i verden var ved at danne basis for endnu en storkonflikt. I dag er de olympiske idealer i endnu større fare. Hvorfor?
De Olympiske Lege og doping
Sportsfolk har i årtier brugt præstationsforbedrende stoffer for at få en konkurrencemæssig fordel, og De Olympiske Lege er ikke gået fri. I dag, 25 år efter indførelsen af en tilsyneladende streng dopingkontrol, er brugen af forbudte stoffer blandt de olympiske idrætsudøvere fortsat et problem.
Nogle sportsfolk bruger steroider for at forbedre deres præstationsevne. Andre bruger stimulanser. Væksthormoner er populære blandt sprintere og andre sportsfolk inden for styrkeidrætten fordi de hjælper dem til at komme sig hurtigere efter hård træning og opnå en forøgelse af muskelmassen. Gensplejset erytropoietin er det foretrukne stof blandt mange langdistanceløbere, svømmere og langrendsskiløbere fordi det stimulerer
dannelsen af røde blodlegemer og derved øger udholdenheden.Forståeligt nok har dr. Robert Voy, der tidligere ledede dopingkontrollen for USA’s Olympiske Komité, kaldt idrætsudøvere for „omvandrende laboratorier“. Han tilføjer: „De Olympiske Lege er blevet et forsøgsområde for forskere, kemikere og læger uden etik.“ Virker dopingkontrollen da ikke efter hensigten? Dr. Donald Catlin, der er direktør for et dopingtestlaboratorium i USA, siger: „Den udspekulerede sportsmand der ønsker at bruge stimulerende midler, er gået over til stoffer vi ikke har mulighed for at påvise.“
Bestikkelse og korruption
Da det kun er få byer i verden der har råd til at ansøge om at blive værter for OL, er nogle af kandidatbyerne villige til at gøre hvad som helst for at blive valgt. For næsten to år siden var Den Internationale Olympiske Komité (IOC) indblandet i en skandale. Beskyldninger om bestikkelser der var helt oppe på 400.000 dollars til IOC-medlemmer i forbindelse med tildelingen af vinter-OL 2002 til Salt Lake City, såede tvivl om moralen hos dem der var med i udvælgelsesprocessen.
Det kan ofte være vanskeligt at trække grænsen mellem gæstfrihed og direkte bestikkelse når
kandidatbyerne tilbyder overdådige gaver til dem der bestemmer hvor OL skal afholdes. Cirka 20 IOC-medlemmer var indblandet i Salt Lake City-skandalen, og 6 af dem endte med at blive ekskluderet. I forbindelse med OL 2000 i Australien røg alle forsøg på at bevare et godt image da præsidenten for Den Australske Olympiske Komité indrømmede: „At vi er blevet valgt som værtsby, skyldes ikke kun byens skønhed og de sportsfaciliteter vi kunne tilbyde.“Den ekstravagante måde nogle af seniormedlemmerne af IOC lever på, har givet yderligere næring til skepsis. Den nu afdøde chef for Det Internationale Roforbund, schweizeren Tommy Keller, har engang sagt at nogle sportsmyndigheder efter hans mening ser OL som et middel til at „tilgodese deres personlige stolthed“, og at drivkraften syntes at være „stræben efter penge og tilfredsstillelsen af deres personlige ambitioner“.
Kraftig markedsføring
Ingen kan benægte at der er store penge i De Olympiske Lege. De skaber traditionelt et højt seertal og er forbundet med indbringende reklamevirksomhed, hvilket gør sponsoreringen af OL til et effektivt redskab i markedsføringen.
Ved OL i 1988 betalte ni multinationale selskaber over 100 millioner dollars til IOC for at få reklamerettighederne. Sommerlegene i 1996 i Atlanta indbragte et samlet beløb på 400 millioner dollars for de samme rettigheder. Og heri er ikke iberegnet tv-rettighederne. Et amerikansk tv-selskab betalte over 3,5 milliarder dollars for rettighederne til at transmittere De Olympiske Lege mellem år 2000 og 2008, og efter forlydende skal 11 sponsorer over en fireårig periode betale 84 millioner dollars hver. Nogle mener derfor at De Olympiske Lege engang repræsenterede idealet af menneskelige præstationer, men at de i dag hovedsagelig er en potentiel guldgrube der repræsenterer menneskelig begærlighed.
Hvad var det der gik galt?
Eksperter siger at problemerne omkring OL kan spores tilbage til to nyskabelser der fandt sted i begyndelsen af 1980’erne. Den første var beslutningen om at give særlige internationale sportsforbund ret til at bestemme hvilke idrætsudøvere der kunne udvælges til legene. Mens IOC engang kun tillod amatører adgang til legene, begyndte sportsforbundene at tillade professionelle at dyste inden for deres respektive olympiske discipliner. Men de professionelle sportsfolk tog deres ’professionelle’ indstilling med sig. At „kæmpe godt“ er ikke nok til at sikre store indtægter fra sponsorer, og inden længe var dét at vinde det vigtigste ved legene. Ikke overraskende har dette fremmet brugen af stimulerende midler for at forbedre præstationerne.
Den anden nyskabelse kom i 1983 da IOC begyndte at slå mønt af det dens markedsføringsekspert kalder „det mest værdifulde uudnyttede symbol i verden“ — de olympiske ringe. Dette var med til at fremme den uhæmmede kommercialisme der nu kendetegner OL. Jason Zengerle siger: „Trods al den snak om at fremme freden og føre folk fra hele verden sammen . . . er De Olympiske Lege faktisk ikke anderledes end . . . en hvilken som helst anden prangende sportsopvisning.“ Men betyder det at de olympiske idealer er uopnåelige?
[Ramme/illustration på side 5]
FAKTA OM DE OLYMPISKE LEGE
→ Det olympiske symbol består af fem ringe der repræsenterer verdensdelene Afrika, Asien, Australien, Europa og Nord- og Sydamerika. De er forbundet med hinanden for at symbolisere den venskabelige sportsånd blandt alle mennesker.
→ Det olympiske motto er citius, altius, fortius, et latinsk udtryk der betyder „hurtigere, højere og modigere“. Den alternative oversættelse „hurtigere, højere, stærkere“ blev opfundet af en lærer fra Frankrig.
→ Den olympiske ild brændte ved Zeus’ alter under de antikke olympiske lege. I dag bliver den olympiske ilds fakkel tændt ved solens stråler i Olympia i Grækenland og derefter bragt til den by hvor legene skal afholdes.
→ Den olympiske tradition er flere tusind år gammel. De første olympiske lege man har vidnesbyrd om, blev afholdt i år 776 f.v.t., men mange mener at legenes oprindelse går mindst fem hundrede år længere tilbage.
[Kildeangivelse]
AP Photo/Eric Draper
[Ramme/illustration på side 6]
DEN OLYMPISKE BY I SYDNEY
Lige siden september 1993 da Sydney blev udpeget som værtsby for De Olympiske Lege i år 2000, har byen haft travlt med at gøre sig klar til at tage imod titusindvis af gæster. Der er blevet udført et stort stykke arbejde i forbindelse med at rydde op i området hvor legene skal afholdes, med at skabe lokaliteter i verdensklasse og med at omdanne gamle lossepladser til vådområder, parker og flodmundinger som i alt dækker 760 hektarer.
The Sydney Olympic Village, der skal huse alle idrætsudøverne og sportskontrollanterne, er den største soldrevne by i verden. SuperDome — det største indendørs sports- og underholdningscenter på den sydlige halvkugle — har det største privatejede soldrevne lysnet i Australien, og det kører på energi der næsten ikke afgiver nogen drivhusgasser.
Byens skyline bag SuperDome domineres af det olympiske stadions flot svungne buer og sammenflettede bjælker. Dette olympiske stadion, som har kostet 435 millioner amerikanske dollars at bygge, er det største i verden og har 110.000 siddepladser. Under den største bue på dette stadion er der plads nok til at fire Boeing 747-fly kunne stå ved siden af hinanden. Loftet består af gennemskinnelige plader som beskytter tilskuerne mod solens ultraviolette stråler. „I år 2000 vil den olympiske by i nogle få måneder være Australiens midtpunkt,“ siger direktøren, Alan Patching, hvorefter han drister sig til at komme med en forudsigelse: „Bagefter vil den, ligesom Operahuset, blive et markant vartegn.“
[Illustration på side 4]
Baron Pierre de Coubertin
[Kildeangivelse]
Culver Pictures
[Kildeangivelse på side 7]
AP Photo/ACOG, HO