Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Et besøg i byen med det sorte guld

Et besøg i byen med det sorte guld

Et besøg i byen med det sorte guld

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I BRASILIEN

DU HAR måske aldrig før hørt om den brasilianske by Ouro Preto, men i det 18. århundrede var den tre gange større end New York. Og skatteindtægterne fra Ouro Preto finansierede genopbygningen af det jordskælvsramte Lissabon. I 1980 satte UNESCO, FNʹs Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, byen på verdensarvlisten, en liste som nu indbefatter næsten 700 enestående kulturminder og naturområder. Hvorfor blev Ouro Preto udnævnt til verdensarvsted? Lad os se nærmere på denne enestående bys historie.

Det gyldne vand

I første halvdel af det 17. århundrede blev Brasilien udforsket af snesevis af portugisiske opdagelsesrejsende, de såkaldte bandeirantes, som var på udkig efter nye landområder, indianske slaver og guld. En af ekspeditionerne trængte ind i landet, til et bjerg der blev kaldt Itacolomi. Her gik Duarte Lopes hen til en bæk for at slukke sin tørst. Da han tog vand op i sin træskål og drak, lagde han mærke til nogle små sorte sten i skålen.

Lopes solgte stenene til en ven som mente de var værdifulde, og som derfor sendte dem til guvernøren i Rio de Janeiro. Da guvernøren undersøgte stenene, opdagede han at de var af det fineste guld, blot dækket med et tyndt lag jernoxid. Men hvor kom guldet fra? Så snart Lopes havde beskrevet findestedet, var jagten i gang. Og i 1698 fandt en bandeirante, António Dias de Oliveira, bjerget hvor guldet kom fra. Det varede ikke længe før guldgravere strømmede til en lejrplads nær Itacolomi. Lejren, der senere fik navnet Vila Rica, havde inden længe 80.000 beboere. Med tiden blev Vila Rica hovedby i delstaten Minas Gerais og fik et nyt navn, Ouro Preto, der betyder „det sorte guld“.

Det sorte guld bliver rødt

I årene fra 1700 til 1820 blev der brudt 1200 tons guld — svarende til 80 procent af verdens daværende guldproduktion. Hvad skete der med alt det guld? Det blev støbt til guldbarrer i Casa dos Contos, hvorefter en femtedel blev opkrævet i skat og gik til Portugals kongefamilie.

Nybyggerne følte at skatten var urimelig. En af dem, Felipe dos Santos, anstiftede blandt minearbejdere, soldater og kirkemedlemmer et oprør mod den portugisiske kongemagt. Men portugiserne gik til modangreb. I 1720 blev dos Santos hængt og hans lig trukket gennem byens gader af heste. Minearbejderne genoptog deres arbejde, og skatterne fortsatte med at stige.

Det betød dog ikke at oprørstrangen var kvalt; senere i samme århundrede dukkede Joaquim da Silva Xavier op på skuepladsen. Han havde tilnavnet Tiradentes, „tandudtrækkeren“, en hentydning til et af hans job. Han tilhørte en gruppe digtere, jurister og soldater fra Ouro Preto som jævnlig mødtes hos Toledo, der var præst. Først havde gruppen harmløse diskussioner, men så gik man over til at drøfte datidens politik: at Storbritanniens kolonier i Nordamerika havde opnået selvstændighed, og at de kongelige i Frankrig var blevet halshugget. Senere fik gruppens samtaler karakter af oprør, idet man hemmeligt drøftede den portugisiske krones tyngende skatter. Portugals dronning, Maria I, havde advaret om at oprørere ville blive halshugget. Alligevel anstiftede Tiradentes, der dengang var sekondløjtnant, i 1788 et oprør i staten Minas Gerais. Oprøret blev kaldt Inconfidência Mineira, staten Minas troløshed.

En stikker afslørede navnene på de sammensvorne, og en efter en blev de arresteret og landsforvist til Afrika. Tiradentes selv sygnede hen i en fugtig fængselscelle i Rio de Janeiro, indtil han blev hængt og derefter halshugget den 21. april 1792. Hans hoved blev sat på en stage og stillet til skue på en åben plads i Ouro Preto. Hans krop blev skåret i fire stykker der blev fastgjort til hver sin pæl placeret ved forskellige veje. I nogen tid afskrækkede det andre fra at begå oprør, men tredive år senere, i 1822, opnåede Brasilien uafhængighed af Portugal.

Andre skatte

Med tiden blev guldforekomsterne brugt op, og Ouro Preto mistede sin betydning. Byen bevarede dog en del af sine kulturgenstande og andre fortidsminder. Nogle af dem kan ses i Museu de Inconfidência ved byens torv, Praça Tiradentes. Museet, som er indrettet i en bygning der tidligere blev brugt som rådhus og fængsel, bevarer mindet om den tids kunst, historie og lokale tragedier.

På museet kan man ikke blot se det anklageskrift Tiradentes blev dømt efter, og som var udstedt af Maria I, men også stykker af den galge der blev brugt ved hans henrettelse. Samme sted ligger nogle af Tiradentes’ medsammensvorne begravet under stenplader der er lagt i en række, som senge i en sovesal. På en anden etage opbevares genstande fra oldtiden, kolonitiden og kejsertiden.

Et eldorado for smykkestenselskere

Hvis man går op i den anden ende af Praça Tiradentes, kommer man til endnu en seværdighed — guvernørpaladset, der tidligere var bolig for guvernøren eller præsidenten. Nu huser det Escola de Minas, en skole for videregående uddannelser inden for geologi, metallurgi og minedrift. Skolens museum har en enestående udstilling: 20.000 prøver af 3000 forskellige slags mineraler, smykkesten, krystaller og, selvfølgelig, ouro preto, det sorte guld.

Der findes ikke ret meget guld mere i området, men man udvinder stadig akvamarin, smaragd og gul topas. For 50 år siden var der kun nogle få der kendte kunsten at slibe smykkesten. Men i dag er der ved Praça Tiradentes mange juvelerer og selvstændige smykkestensjægere der både sælger og sliber. Butiksbestyrerne nøjes ikke med at fortælle dig hvordan man kan kende smykkestenene, men tager dig gerne med ud i baglokalet for at hilse på de ansatte, der med glæde vil vise dig hvordan man forarbejder stenene. Denne gestus viser hvor stolte de er over at bo i en by med en så fascinerende historie.

Hvis du skal til Brasilien, så overvej et besøg i det maleriske Ouro Preto.

[Kort på side 22]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Ouro Preto

[Kildeangivelse]

Map: Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.

[Illustration på side 22, 23]

Når det øverste lag af jernoxid fjernes, bliver de sorte sten til guldklumper

[Illustration på side 23]

Ouro Preto med bjerget Itacolomi i baggrunden

[Illustration på side 24]

Museu de Inconfidência på Praça Tiradentes

[Illustration på side 24]

Akvamarin, gul topas og smaragd

[Kildeangivelse]

Smykkesten: Brasil Gemas, Ouro Preto, MG