Trøst til dem der sørger

DE TERRORISTANGREB der fandt sted den 11. september 2001 i New York og i Washington D.C., vakte stor forfærdelse verden over. På en og samme dag døde tusinder af mennesker, deriblandt flere hundrede modige brandmænd, politifolk og ambulancefolk.

Siden denne begivenhed har Jehovas Vidner gjort en stor indsats for at trøste dem der er blevet ramt af tragedien. Det har de gjort for „at forbinde dem hvis hjerte er sønderbrudt“, og for „at trøste alle de sørgende“. — Esajas 61:1, 2.

I årenes løb har Jehovas Vidner erfaret at folk som mister en af deres kære i døden, ofte spekulerer over de spørgsmål som nævnes i det følgende. Bibelen har svarene. Hvorfor ikke læse de skriftsteder der henvises til, ud fra din egen bibel!

Er det forudbestemt hvornår man skal dø?

Bibelen siger i Prædikeren 9:11 at „tid og tilfælde“ berører alle mennesker. Hvis vores dødsdag er forudbestemt, hvorfor tilskynder Bibelen os da til at træffe sikkerhedsforanstaltninger? — Se for eksempel Femte Mosebog 22:8.

Hvorfor dør vi?

Det første menneskepar, Adam og Eva, blev sat i et jordisk paradis. Hvis de var blevet ved med at adlyde Gud, ville de ikke have behøvet at dø. Døden ville kun blive en realitet hvis de blev ulydige mod Skaberen. (1 Mosebog 1:28; 2:15-17) Sørgeligt nok var det det der skete, og de betalte prisen for deres synd — døden. Da vi alle nedstammer fra Adam og Eva, har vi alle arvet synd og død. Bibelen forklarer: ’Synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og døden gennem synden, og døden trængte således igennem til alle mennesker.’ — Romerne 5:12.

Hvilken tilstand befinder de døde sig i?

Efter at Adam havde gjort oprør, sagde Gud: „Du [skal] spise dit brød indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ (1 Mosebog 3:19) Når man er død, er man altså uden bevidsthed — man eksisterer simpelt hen ikke længere. Bibelen siger: „De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting.“ (Prædikeren 9:5) Bibelen siger også at når en person dør, „vender [han] tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde“. — Salme 146:3, 4.

Har vi en sjæl der lever videre efter døden?

Bibelen lærer tydeligt at din sjæl er dig, ikke en eller anden abstrakt del af dig der lever videre efter døden. (1 Mosebog 2:7; Ordsprogene 2:10; Jeremias 2:34) Så når en person dør, er det altså sjælen der dør. Bibelen siger klart: „Den sjæl [det vil sige den person] der synder, den skal dø.“ — Ezekiel 18:4.

Hvilket håb er der for de døde?

Bibelen viser at Gud vil oprejse de døde til liv på en paradisisk jord hvor der ikke længere vil være sygdom og død. Jesus sagde: „Den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud.“ — Johannes 5:28, 29; Åbenbaringen 21:1-4.

Da Jesus talte om sin nylig afdøde ven Lazarus, sammenlignede han døden med en søvn. (Johannes 11:11-13) Efter at Lazarus var blevet oprejst af Jesus, nævnte han ikke noget om at han i den korte tid han var død, havde været et sted med pine eller et sted med lyksalighed. (Johannes 11:37-44) Det er der ikke noget mærkeligt i, for de døde er uden bevidsthed og lider ikke. De ligger i graven indtil den „time“ kommer, hvor de vil blive oprejst. At Jesus har oprejst Lazarus, viser at de døde kan komme til live igen. Ved hjælp af dette mirakel viste Jesus i mindre målestok hvad der vil ske på jorden under Guds riges styre. (Apostelgerninger 24:15) Hvilken trøst for alle der i denne urolige tid mister en af deres kære i døden!