Vi betragter verden

▪ Hele Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter findes på 43 sprog og på blindeskrift for tre sprog. Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter foreligger nu på yderligere 18 sprog og på blindeskrift for ét sprog. I juli 2007 havde man i alt trykt 143.458.577 eksemplarer.

▪ Den ældste bibeltekst man har fundet, er den såkaldte præstelige velsignelse fra Fjerde Mosebog 6:24-26. Bibelteksten er indgraveret på to sølvamuletter rullet sammen som skriftruller og dateret til slutningen af det syvende århundrede eller begyndelsen af det sjette århundrede før vor tidsregning. — BIBLICAL ARCHAEOLOGY REVIEW, USA.

▪ Den 31. december 2006 var det samlede antal sprog og dialekter som mindst én af Bibelens bøger foreligger på, nået op på 2426 — en forøgelse på 23 i forhold til året før. — UNITED BIBLE SOCIETIES, ENGLAND.

▪ Cirka 28 procent af amerikanerne betragter Bibelen „som Guds ord . . . der skal forstås bogstaveligt“; 49 procent betragter den som „Guds inspirerede ord, uden dog at mene at alt skal forstås bogstaveligt“; og 19 procent betragter Bibelen som „en bog fyldt med myter“. — GALLUP NEWS SERVICE, USA.

Den ældste kinesiske bibel?

„Den tidligste omtale af en kinesisk oversættelse af den hebraiske bibel er fundet på en sten [til venstre] som er dateret til 781 efter vor tidsregning,“ oplyser Yiyi Chen, der er forsker ved Peking universitet. Stenen, som blev rejst af nestorianske kristne, blev fundet i byen Xi’an i 1625. „Det kinesiske navn for stenen er blevet oversat med ’mindesmærket i Kina for udbredelsen af den strålende religion fra Daqin’ (. . . Daqin er den kinesiske betegnelse for Romerriget),“ oplyser Chen. „Blandt skrifttegnene på stenen finder vi kinesiske udtryk som ’ægte kanon’ og ’oversættelse af Bibelen’.“

[Kildeangivelse på side 30]

© Réunion des Musées Nationaux/Art Resource

Værdifuldt mosefund

I 2006 fandt nogle arbejdere som gravede i en irsk tørvemose, en psalter, en bog med tekster fra Salmernes Bog, som menes at stamme fra det ottende århundrede efter vor tidsregning. Det latinske håndskrift, et af de få der stadig er bevaret fra den tid, bliver omtalt som et meget værdifuldt fund. Bogens cirka 100 sider af pergament ligger i den originale indbinding og er af udsøgt kvalitet. „Resterne af en lædertaske og en måtte som skjulte bogen, tyder på at psalteren var blevet skjult med vilje, måske for at beskytte den under et vikingeoverfald for 1200 år siden,“ siges der i Londonavisen The Times. Selvom siderne er sammenpressede og delvis rådne, er eksperterne overbeviste om at de kan skille dem ad og bevare dem.

Vognladninger fyldt med historie

Rapporter siger at arkæologer har sigtet vognladninger af jord der er blevet fjernet fra det sted hvor Jerusalems tempel har ligget, og de har fundet i tusindvis af kulturgenstande som daterer sig fra førisraelitisk tid og frem til i dag. Blandt fundene var en pilespids af samme slags som dem der blev brugt af Nebukadnezars hær, der ødelagde det første jødiske tempel på dette sted. Det mest bemærkelsesværdige fund er et lersegl fra det syvende eller sjette århundrede før vor tidsregning der siges at bære det hebraiske navn Gedaljahu ben Immer Ha-Cohen. Ifølge arkæologen Gabriel Barkai kan dets ejermand „have været en bror til Pasjhur ben Immer, der er omtalt i Bibelen [Jeremias 20:1] som præst og tempeltjener“.