Er vores klode truet?

GLOBAL OPVARMNING er blevet beskrevet som den største trussel mod menneskeheden. Det der ifølge tidsskriftet Science bekymrer forskere, „er udsigten til at vi har sat gang i en langsomt rullende lavine af ændringer som er umulig at standse“. Skeptikere betvivler denne påstand. Mange medgiver at Jorden bliver varmere, men er usikre på hvad det skyldes, og hvad konsekvenserne bliver. Menneskelig aktivitet kan være en faktor, siger de, men ikke nødvendigvis den primære. Hvorfor denne uenighed?

Det skyldes blandt andet at de fysiske processer der ligger til grund for det globale klimasystem, er meget komplekse og ikke fuldt klarlagte. Dertil kommer at interessegrupper er tilbøjelige til at lægge deres egen fortolkning i videnskabelige data, som dem der bruges til at vise hvorfor temperaturen stiger.

Er der virkelig tale om en temperaturstigning?

Ifølge en nylig rapport fra FN’s klimapanel (IPCC) er global opvarmning „ubestridelig“, eller en realitet; og menneskene bærer „højst sandsynligt“ en stor del af skylden. Nogle der er uenige i denne konklusion, især med hensyn til den menneskelige faktor, erkender at byerne bliver varmere på grund af at de bliver større. Desuden optager beton og stål hurtigt Solens varme og afkøler kun langsomt om natten. Men den temperatur der aflæses i byerne, siger skeptikere, genspejler ikke tendensen i landområderne og kan forvrænge statistikkerne globalt set.

Clifford, en ældre leder på en ø ud for Alaskas kyst, har imidlertid set forandringerne med egne øjne. Folk i hans landsby er vant til at tage over isen til fastlandet for at jage rensdyr og elge. Men temperaturstigningen har gjort denne traditionelle livsstil umulig. „Havstrømmene er ændrede, isforholdene er ændrede, og tilfrysningen af Tjukterhavet har . . . ændret sig,“ siger Clifford. Havet plejer at fryse til i slutningen af oktober, forklarer han, men nu sker det ikke før sidst i december.

Opvarmningen er også en kendsgerning i Nordvestpassagen, der i 2007 for første gang i historisk tid var farbar. „Hvad vi har set i år, passer med det profilbillede vi har af at sæsonen hvori isen smelter eller forsvinder, bliver længere,“ siger en seniorforsker ved National Snow and Ice Data Center i USA.

Drivhuseffekten — en betingelse for liv

En af de grunde der anføres for sådanne forandringer, er en intensivering af drivhuseffekten, noget som ellers forekommer naturligt og er en betingelse for livet på Jorden. Omkring 70 procent af den solenergi der når Jorden, bliver absorberet og opvarmer luften, landjorden og havet. Hvis ikke det var sådan, ville overfladetemperaturen  på Jorden være omkring minus 18 grader. Med tiden forsvinder den absorberede varme ud i rummet som infrarød stråling, og hindrer derved at Jorden overophedes. Men efterhånden som forurening ændrer atmosfærens kemiske sammensætning, slipper der mindre varme ud. Det kan få temperaturen på Jorden til at stige.

Blandt de gasser der bidrager til drivhuseffekten, er kuldioxid, kvælstofforilte (lattergas) og metan samt vanddamp. Den atmosfæriske koncentration af drivhusgasser er steget markant i de sidste 250 år, siden begyndelsen af den industrielle revolution og den øgede brug af fossile brændsler, som kul og olie. Endnu en befordrende faktor for en øget drivhuseffekt ser ud til at være de stadig større besætninger af husdyr, hvis fordøjelsesproces frembringer metan og kvælstofforilte. Nogle forskere peger på andre grunde til opvarmningen som de siger forekom inden mennesker kunne have haft indflydelse på klimaet.

Blot endnu en temperatursvingning?

De der betvivler at opvarmningen er menneskeskabt, henviser til at der har været betydelige temperatursvingninger på Jorden i fortiden. De peger på de såkaldte istider, hvor Jorden skulle have været koldere end den er nu; og til støtte for naturlig opvarmning anfører de vidnesbyrd om at der i kolde egne, som Grønland, engang var en plantevækst der normalt kræver et varmere klima. Forskere indrømmer naturligvis at man ikke med sikkerhed kan sige hvordan klimaet var førhen, og jo længere man går tilbage i tiden, jo større er uvisheden.

Hvad kan have forårsaget så store temperaturvariationer før menneskets indflydelse var en faktor? Muligvis solpletter og soludbrud, som opstår når der sker ændringer i Solens energiudladning. Desuden bevæger Jorden sig i cyklusser på mange tusind år, og det  har indflydelse på hvor langt Jorden er fra Solen. Vulkansk støv og ændringer i oceanstrømmene kan også have haft betydning.

Klimamodeller

Hvis temperaturen på Jorden er stigende — hvad grunden eller grundene end kan være — hvordan vil det da berøre os og livsbetingelserne på Jorden? Det er svært at vide nøjagtigt. Men forskere råder i dag over store computeranlæg hvormed de kan simulere klimasystemet. Bygget ind i modellerne er fysikkens love, klimatiske data og naturfænomener som øver indflydelse på klimaet.

Det giver forskere mulighed for at „eksperimentere“ med klimaet på måder der ellers er umulige. De kan for eksempel „ændre“ Solens energiudladninger og se hvilken indflydelse det har på isen ved polerne, luften og havtemperaturen, fordampningen, lufttrykket, skydækket, vinden og regnmængden. De kan „skabe“ vulkanudbrud og undersøge hvordan vulkansk støv påvirker vejret. Og de kan studere virkningen af befolkningstilvækst, skovrydning, landbrug, ændringer i udledningen af drivhusgasser og så videre. Forskerne håber at deres modeller vil blive stadig mere nøjagtige og pålidelige.

Hvor præcise er de nuværende modeller? Meget afhænger naturligvis af mængden og nøjagtigheden af de data som maskinen fodres med. Derfor varierer klimaprognoserne fra mindre ændringer til katastrofale forandringer. Alligevel, siger tidsskriftet Science, „kan [det naturlige] klimasystem overraske os.“ Og det har det allerede gjort. Et eksempel er den usædvanlige hastighed hvormed isen ved Nordpolen smelter, til forbløffelse for mange klimatologer. Men om så beslutningstagerne kun havde en tåget forestilling om konsekvenserne af menneskers aktiviteter eller mangel på samme, kan de godt træffe beslutninger i dag som måske kunne reducere problemerne i morgen.

Med den mulighed i tanke har IPCC undersøgt seks forskellige computersimulerede fremtidsscenarier — fra den ubegrænsede produktion af drivhusgasser til den nuværende restriktive og i sidste instans strenge begrænsning — der hver især gav forskellige klimatiske og miljømæssige resultater. I lyset af disse forudsigelser henstiller analytikere til at man vedtager forskellige lovforslag. Deriblandt tvungen begrænsning af udledning af fossile brændstoffer, straf for overtrædelse, udvikling inden for kernekraft og indførelse af mere miljøvenlig teknologi.

Er modellerne til at stole på?

De nuværende forudsigelsesmetoder „tager ikke højde for at man har en utilstrækkelig forståelse af klimaprocesser“, og at man „ser bort fra andre,“ siger kritikere. De peger også på de uoverensstemmelser der er i computerprognoserne. En forsker som deltog i IPCC-drøftelsen, sagde: „Der er nogle af os som bliver ved med at forholde os så ydmyge til opgaven om at  måle og forstå det overordentligt komplekse klimasystem, at vi stiller os skeptiske over for vores evne til at vide hvad det gør og hvorfor.“ *

Nogle vil naturligvis indvende at det at bruge et element af tvivl som begrundelse for intet at gøre, er at sætte fremtiden på spil. „Hvordan skulle vi kunne forsvare det over for vores børn?“ siger de. Hvad enten klimamodellerne er præcise eller ej, kan vi være sikre på at Jorden har alvorlige problemer. Det livsopretholdende miljø trues af forurening, skovrydning, urbanisering og udryddelse af dyrearter, for blot at nævne nogle få faktorer som ingen med rette kan bestride.

I betragtning af det vi ved, kan vi da forvente at menneskeheden som et hele vender fuldstændig om for at skåne vores smukke jord — og dermed livet på den? Hvad mere er, hvis menneskelige aktiviteter forårsager global opvarmning, har vi måske kun år, ikke århundreder, til at foretage de nødvendige forandringer. Og sådanne forandringer vil i sidste ende indebære at vi omgående må gøre noget ved hovedårsagen til Jordens problemer — begærlighed, egeninteresse, uvidenhed, inkompetente regeringsledere og ligegyldighed. Er udsigten til noget sådant realistisk eller blot ønsketænkning? Hvis det sidstnævnte er tilfældet, er vi da uden håb? Det spørgsmål vil blive behandlet i næste artikel.

[Fodnote]

[Ramme/​illustration på side 5]

HVORDAN MÅLER MAN JORDENS TEMPERATUR?

For at illustrere problematikken lad os da forestille os at du skulle måle temperaturen i et stort rum. Hvor ville du for eksempel stille termometeret? Eftersom varmen stiger opad, vil luften nær loftet sikkert være varmere end luften længere nede. Det vil også påvirke målingen hvis termometeret er nær et vindue, i direkte sollys eller i skygge. Farve kan også give forskellige målinger, fordi mørke overflader absorberer mere varme.

Blot én måling ville derfor ikke være tilstrækkelig. Du er nødt til at foretage målinger flere forskellige steder og så beregne gennemsnittet. Og aflæsningen kan ændre sig fra dag til dag og fra årstid til årstid. Så for at få det reelle gennemsnit må du foretage mange aflæsninger over en længere periode. Forestil dig så hvor kompliceret det er at måle temperaturen på jordoverfladen, i atmosfæren og i havene. Men sådanne statistikker har stor betydning for en nøjagtig vurdering af klimaforandringen.

[Kildeangivelse]

NASA-foto

[Ramme på side 6]

ER KERNEKRAFT EN LØSNING?

Energiforbruget i hele verden er fortsat stærkt stigende. Eftersom afbrændingen af olie og kul frembringer drivhusgasser, er nogle regeringer begyndt at se nærmere på kernekraft som et renere alternativ. Men det medfører også problemer.

International Herald Tribune rapporterer at Frankrig, et af de lande i verden der er mest afhængig af kernekraft, hvert år bruger op mod 19 milliarder kubikmeter vand for at nedkøle sine reaktorer. Under varmebølgen i 2003 kunne det varme vand som de franske reaktorer normalt afgiver, have hævet temperaturen i floderne til et miljøskadeligt niveau. Derfor måtte man lukke nogle af kraftværkerne ned. Denne situation forventes at blive værre hvis temperaturen stiger globalt.

„Vi er nødt til at løse problemet med klimaforandringen hvis vi skal have kernekraft,“ sagde atomkraftingeniør David Lochbaum fra Sammenslutningen af Bekymrede Forskere.

[Ramme/​kort på side 7]

VEJRRELATEREDE KATASTROFER I 2007

I 2007 var der et rekordstort antal vejrrelaterede katastrofer som fik FN’s koordinationskontor for humanitær bistand til at indgive 14 anmodninger om tvingende nødvendig hjælp — 4 flere end det hidtil højeste i 2005. Her er opremset blot nogle af de katastrofer som indtraf i 2007. Enkeltstående begivenheder er dog ikke nødvendigvis et udtryk for længere tids tendens.

▪ Storbritannien: Mere end 350.000 mennesker blev ramt af den værste oversvømmelse i over 60 år. I England og Wales var månederne maj til juli de vådeste siden man i 1766 begyndte at føre optegnelser.

▪ Vestafrika: Oversvømmelser berørte 800.000 mennesker i 14 lande.

▪ Lesotho: Høje varmegrader og tørke ødelagde afgrøder. Omkring 553.000 mennesker kan have behov for nødhjælp.

▪ Sudan: Voldsomme regnskyl har gjort 150.000 hjemløse. Mindst 500.000 modtog hjælp.

▪ Madagaskar: På grund af cykloner og kraftig regn måtte 33.000 flytte et andet sted hen, og 260.000 fik ødelagt deres afgrøder.

▪ Nordkorea: Det skønnes at 960.000 var hårdt ramt af omfattende oversvømmelser, jordskred og mudderbølger.

▪ Bangladesh: Oversvømmelser gik ud over 8,5 millioner mennesker og kostede over 3000 livet, foruden 1,25 millioner husdyr. Næsten 1,5 millioner huse blev enten beskadiget eller ødelagt.

▪ Indien: 30 millioner blev berørt af oversvømmelser.

▪ Pakistan: Regnskyl som følge af orkan var skyld i at 377.000 måtte forlade deres hjem, og at hundreder døde.

▪ Bolivia: Mere end 350.000 var berørt af oversvømmelser, og 25.000 blev tvunget fra deres hjem.

▪ Mexico: Regionale oversvømmelser gjorde mindst 500.000 hjemløse og berørte mere end en million.

▪ Den Dominikanske Republik: Langvarige regnskyl har forårsaget oversvømmelse og jordskred og ført til at 65.000 har måttet forlade deres hjem.

▪ USA: På grund af brande der hærgede det tørre sydlige Californien, måtte 500.000 indbyggere flygte fra deres hjem.

[Kildeangivelse]

Baseret på NASA/​Visible Earth imagery