Sandheden om julen

SYNES du det er vigtigt at kende sandheden om religiøse helligdage? Så har du måske stillet følgende spørgsmål: (1) Blev Jesus virkelig født den 25. december? (2) Hvem var de „vise mænd“, og var der virkelig tre? (3) Hvad var det for en „stjerne“ der ledte dem til Jesus? (4) Hvad har julemanden med Jesus og hans fødsel at gøre? (5) Hvordan ser Gud på den juletradition at give gaver, eller rettere at udveksle gaver?

Lad os se nærmere på disse spørgsmål i lyset af Bibelen og historiske kendsgerninger.

(1) Blev Jesus født den 25. december?

Skikken: Ifølge traditionen blev Jesus født den 25. december. Baggrunden for det danske ord ’jul’ er uklar, men ifølge Den Store Danske Encyklopædi var udtrykket ’at drikke jul’ fra vikingetiden til langt op i 1500-tallet det faste udtryk for at fejre jul. Man udbragte skåler for de guder der kunne skaffe én et godt og frugtbart nytår: Njord og Frej samt Odin, der blandt andet havde fået tilnavnet Jólner (af vestnordisk jól).

Dens rødder: „Fastsættelsen af den 25. december stammer ikke fra Bibelen,“ siger The Christmas Encyclopedia (Julens leksikon), „men fra hedenske romerske højtider der blev holdt ved årets udgang“, tiden omkring vintersolhverv på den nordlige halvkugle. Disse højtider indbefattede saturnalierne, til ære for Saturn, agerbrugets gud, „og de kombinerede festligheder for to solguder, den romerske Sol og den persiske Mithra“, siger det samme opslagsværk. Begge fødselsdage blev fejret den 25. december, datoen for vintersolhverv ifølge den julianske kalender.

Disse hedenske højtider begyndte at blive „kristnet“ i år 350 da pave Julius I erklærede den 25. december for Jesu fødselsdag. „Jesu fødsel overtog eller fortrængte alle andre solhvervsritualer,“ nævner Encyclopedia of Religion. „Billeder af solen blev stadig oftere brugt til at skildre den opstandne Kristus (der også blev kaldt Sol Invictus), og den gamle solskive . . . blev til den glorie som kristne helgener bærer.“

Hvad Bibelen siger: Bibelen oplyser ikke datoen for Jesu fødsel. Men vi kan roligt drage den slutning at han ikke blev født den 25. december. Bibelen siger nemlig at da Jesus blev født, var der hyrder som „levede udendørs“ og holdt vagt over deres hjord om natten i nærheden af Betlehem. (Lukas 2:8) Den kolde og regnfulde tid begyndte som regel i oktober, og hyrderne — især i de koldere bjergegne, som for eksempel omkring Betlehem — førte deres får ind under tag om natten. December var den koldeste måned, hvor der også kunne falde sne. *

 Det er værd at lægge mærke til at de første kristne, hvoraf mange havde fulgt Jesus i hans tjeneste, ikke fejrede hans fødselsdag på nogen som helst dato. De mindedes derimod hans død, i overensstemmelse med hans befaling. (Lukas 22:17-20; 1 Korinther 11:23-26) Alligevel vil nogen måske sige: ’Har julens hedenske baggrund virkelig nogen betydning?’ Ja, det har den for Gud. „De sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og sandhed,“ sagde Jesus Kristus. — Johannes 4:23.

(2) De „vise mænd“ — hvor mange var der, og hvem var de?

Skikken: Tre „vise mænd“, ledet af en „stjerne“ fra øst, skildres mens de giver gaver til Jesus, der ligger i en krybbe i en stald. Nogle gange er der også hyrder til stede.

Dens rødder: Bortset fra den korte beretning i Bibelen „er alt hvad der er skrevet om de vise mænd, udelukkende baseret på legender“, siger The Christmas Encyclopedia.

Hvad Bibelen siger: Bibelen siger ikke hvor mange „vise mænd“ der besøgte Jesus. Der kan have været to, eller der har måske været tre, fire eller flere. Nogle bibeloversættelser bruger udtrykket „vise mænd“, men det ord der er anvendt på grundsproget, er magoi, der betyder astrologer eller troldmænd — erhverv som ifølge Bibelen er en „vederstyggelighed for Jehova“. (5 Mosebog 18:10-12) På grund af deres lange rejse fra Østen nåede astrologerne ikke at besøge Jesus mens han var i stalden. I stedet gik de, efter måske flere måneders rejse, „ind i huset“ hvor Jesus var. Der så de „det lille barn hos Maria, dets moder“. — Mattæus 2:11.

(3) Hvad var det for en stjerne der ledte astrologerne?

Vi får et fingerpeg om det ved at se på hvad stjernen rent faktisk gjorde. Den førte ikke mændene direkte til Betlehem, men til Jerusalem, hvor deres forespørgsler om Jesus kom kong Herodes for øre. „Så tilkaldte Herodes hemmeligt astrologerne“, der fortalte ham om den nyfødte, der skulle være „jødernes konge“. Herodes sagde da: „Led omhyggeligt efter det lille barn, og når I har fundet det, så giv mig besked.“ Han var dog ikke interesseret i Jesus fordi han ville ham noget godt. Nej, den stolte og ubarmhjertige hersker var fast besluttet på at slå Jesus ihjel! — Mattæus 2:1-8, 16.

„Stjernen“ førte nu astrologerne mod syd til Betlehem „indtil den kom til at stå“ over det hus hvor Jesus var. — Mattæus 2:9, 10.

Det er tydeligt at det ikke var en almindelig stjerne. Og hvorfor skulle Jehova, der havde brugt engle til at fortælle ydmyge hyrder om Jesu fødsel, nu gøre brug af en stjerne til at lede hedenske astrologer — først til Jesu fjende og derefter til Jesus selv? Den eneste logiske konklusion er at stjernen var et led i Satans onde plan. Ifølge Bibelen er han i stand til at udføre sådanne kraftige gerninger. (2 Thessaloniker 2:9, 10) Det er tankevækkende at man ofte placerer en stjerne kaldet betlehemsstjernen på toppen af et juletræ.

(4) Hvad har julemanden med Jesus og hans fødsel at gøre?

Skikken: I mange lande siger man at det er julemanden der kommer med gaver til børnene. * Børn skriver ofte til julemanden og beder om gaver, som nisser efter sigende skulle hjælpe ham med at fremstille på Nordpolen.

Dens rødder: Ifølge en populær opfattelse kan myten om julemanden spores tilbage til Sankt Nicolaus, ærkebiskop af Myra i Lilleasien, nu Tyrkiet. „Så godt som alt hvad der er skrevet om Sankt Nicolaus, er baseret på legender,“ står der i The Christmas Encyclopedia. Den hollandske betegnelse for Sankt Nicolaus er Sinterklaas, og det blev på engelsk til Santa Claus, som på dansk kaldes julemanden. Julemanden har intet med Jesus Kristus  at gøre, hverken historisk set eller ifølge Bibelen.

Hvad Bibelen siger: „Nu da I har aflagt løgnen, så tal sandhed hver med sin næste.“ Vores „næste“ er især vores familie. (Efeserne 4:25) Bibelen siger også at vi skal ’elske sandhed’, ’tale sandhed i vores hjerte’. (Zakarias 8:19; Salme 15:2) Det kan måske virke harmløst at fortælle børn at det er julemanden (eller Jesusbarnet) der kommer med julegaver, men synes du det er rigtigt eller fornuftigt at lyve for små børn, selv hvis man ikke mener noget ondt med det? Er det ikke ironisk at man ved en højtid som skulle ære Jesus, fører børn bag lyset?

(5) Hvordan betragter Gud julens gaveudveksling og festligheder?

Skikken: Der er det særlige ved gavegivningen til jul at det hovedsagelig handler om at udveksle gaver. Juletiden er desuden forbundet med at feste, spise og drikke.

Dens rødder: Den romerske saturnaliefest begyndte den 17. december og sluttede den 24., hvor man udvekslede gaver. Larm fra fester, drikkeri og tumulter genlød i huse og gader. Efter saturnaliefesten fejrede man den første dag i januar. Her holdt man også en fest, der normalt varede i tre dage. Saturnaliefesten og den første dag i januar har sandsynligvis været én stor festlig begivenhed.

Hvad Bibelen siger: Sand tilbedelse er kendetegnet af glæde og gavmildhed. „Jubl, I retfærdige; ja, råb af glæde,“ siger Bibelen. (Salme 32:11) En sådan glæde er ofte forbundet med gavmildhed. (Ordsprogene 11:25) „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage,“ sagde Jesus Kristus. (Apostelgerninger 20:35) Han sagde også: „Gør jer det til en regel at give.“ — Lukas 6:38.

En sådan gavmildhed har ikke meget tilfælles med den ritualiserede gavegivning eller det at give fordi andre, måske på grund af lokal skik og brug, forventer det. Sand gavmildhed bliver i Bibelen beskrevet på denne måde: „Lad hver enkelt gøre som han har besluttet i sit hjerte, ikke uvilligt eller tvungent, for Gud elsker en glad giver.“ (2 Korinther 9:7) De der følger disse gode bibelske principper, giver  fordi deres gavmilde hjerte tilskynder dem til det, og det kan være når som helst i løbet af året. Der er ingen tvivl om at Gud velsigner denne form for gavmildhed, og den er aldrig en byrde.

Et bedrag!

Når man i lyset af Bibelen ser nærmere på julen, opdager man at praktisk talt alle dens skikke og traditioner enten er af hedensk oprindelse eller er en forvanskning af den bibelske beretning. Juleskikkene er altså kun kristne af navn. Hvordan kunne det komme så vidt? Nogle århundreder efter Jesu død fremstod der mange falske lærere, ganske som Bibelen havde forudsagt. (2 Timoteus 4:3, 4) Disse samvittighedsløse mænd var mere interesseret i at gøre kristendommen antagelig for de hedenske masser end i at undervise i sandheden. Derfor antog de efterhånden flere populære hedenske højtider og kaldte dem „kristne“.

Sådanne „falske lærere“, advarer Bibelen, „vil . . . udnytte jer med falske ord. For dem er dommen fra gammel tid ikke uvirksom, og deres ødelæggelse slumrer ikke“. (2 Peter 2:1-3) Jehovas Vidner tager disse ord alvorligt — ja, de tager hele Bibelen alvorligt, for de anser den for at være Guds skrevne ord. (2 Timoteus 3:16) De afviser derfor falske religiøse skikke og højtider. Har denne holdning berøvet dem glæden? Tværtimod! Som vi nu skal se, har de erfaret at Bibelens sandheder virker frigørende!

[Fodnoter]

[Ramme/​illustration på side 8]

HVIS MAN SÅR UKRUDT, HØSTER MAN UKRUDT

Engang kæmpede kirken „med næb og kløer mod alle levn fra hedenskabet“, siger bogen Christmas Customs and Traditions — Their History and Significance (Julens skikke og traditioner — deres historie og betydning). Men efterhånden blev kirkelige ledere mere opsatte på at fylde kirkerne end på at lære folk de bibelske sandheder. De begyndte derfor at „se gennem fingre med“ de hedenske skikke. Senere tog de dem til sig.

’Hvad man sår, skal man også høste,’ siger Bibelen. (Galaterne 6:7) Når kirkerne har tilsået deres marker med hedenskab, kan det ikke komme bag på dem at der vokser „ukrudt“ op. En højtid hvor man hævder at fejre Jesu fødsel, bliver til en undskyldning for at feste og drikke; indkøbscentrets popularitet er større end kirkens; familier sætter sig i gæld for at købe gaver; og børn forveksler myte med virkelighed og julemanden med Jesus Kristus. Ja, det er med god grund at Gud sagde: „Hold op med at røre det urene.“ — 2 Korinther 6:17.

[Illustrationer på side 7]

Juletiden er, nøjagtig som romernes saturnaliefest, forbundet med at feste, spise og drikke

[Kildeangivelse]

© Mary Evans Picture Library