Titanic — „Historiens mest berømte skib“
Titanic — „Historiens mest berømte skib“
10. APRIL, 1912: Titanic stævner ud fra Southampton, England, på vej mod New York, USA.
11. APRIL: Efter at have opsamlet passagerer i Cherbourg, Frankrig, og i Queenstown (nu kaldet Cobh), Irland, sejler Titanic ud på Atlanterhavet.
14. APRIL: Klokken 23.40 kolliderer Titanic med et isbjerg.
15. APRIL: Klokken 2.20 synker Titanic, og omkring 1500 omkommer.
HVILKEN slags skib var Titanic? Hvad var skyld i at det sank? Et besøg på Ulster Folk and Transport Museum i nærheden af Belfast i Nordirland besvarer nogle af spørgsmålene.
Titanic — Hvorfor noget særligt?
Ifølge Michael McCaughan, tidligere museumsinspektør på Folk and Transport Museum, er Titanic „historiens mest berømte skib“. Men Titanic var ikke et unikt skib. Det var det andet af tre enorme fartøjer der blev bygget på skibsværftet Harland and Wolff i Belfast. * Med en længde på 269 meter og en bredde på 28 meter var Titanic et af datidens største skibe.
Rederiet White Star Line bestilte disse store krydstogtskibe for at blive det førende rederi inden for den indbringende skibsfart i Nordatlanten. Når det gjaldt hastighed, kunne White Star Line ikke konkurrere med sin rival, Cunard Line. Derfor koncentrerede rederiet sig om at bygge større og mere luksuriøse skibe for at tiltrække de rige og berømte.
Men Titanic ville også kunne tjene et andet formål. „Næsten 900.000 emigrerede hvert år til USA i årene fra 1900 til 1914,“ siger William Blair, direktør for National Museums Northern Ireland. De transatlantiske rederier fik størstedelen af deres indtægter af at transportere dem fra Europa til USA, og det var netop det Titanic skulle bruges til.
Tragedien
Kaptajnen om bord på Titanic, E.J. Smith, kendte til den fare som is i Nordatlanten udgjorde. Han havde flere gange sejlet på denne rute med skibet Olympic. Fra andre skibe var der blevet sendt adskillige varsler om isbjerge, men man havde enten ignoreret dem eller tilsyneladende ikke modtaget dem.
Pludselig advarede udkigsmændene på Titanic om at der var et isbjerg forude — men for sent! Det lykkedes den vagthavende styrmand at undgå et frontalt sammenstød, men han kunne ikke hindre at Titanic skrabede mod isbjerget. Skibets skrog blev beskadiget — og vandet strømmede ind i flere af de forreste rum. Det varede ikke længe før kaptajn Smith blev klar over at hans skib var fortabt. Han udsendte SOS-signaler og gav ordre til at gøre redningsbådene klar.
Der var 16 redningsbåde og fire andre sammenfoldelige både om bord på Titanic. Hvis de var fuldt lastet, kunne de rumme cirka 1170 mennesker. Men der var omkring 2200 passagerer og besætningsmedlemmer på skibet. Og situationen blev forværret af at mange af redningsbådene sejlede væk inden de var fyldt op. Og der blev ikke gjort noget forsøg på at lede efter mulige overlevende som var sprunget i havet. Resultatet var at kun 705 blev reddet!
Hvad man lærte
Efter forliset af Titanic indførte søfartsmyndigheder en række bestemmelser der skulle forbedre sikkerheden til havs. En af disse bestemmelser sikrede at der var tilstrækkeligt med redningsbåde til alle på et skib.
I mange år derefter mente man at Titanic sank så hurtigt fordi det fik en stor flænge i skroget ved den skæbnesvangre kollision. Men efter at man i 1985 fandt Titanic på havets bund, kom forskere frem til en anden konklusion — nemlig at det isfyldte farvand havde skadet skibets stål og gjort det skørt så der opstod brud. Mindre end tre timer efter kollisionen brækkede skibet i to dele og sank, og derved kom det til at indtage pladsen som en af søfartshistoriens største katastrofer. *
[Fodnoter]
^ par. 8 Titanics forgænger var Olympic, og det blev efterfulgt af Britannic.
^ par. 17 Læs hvad en overlevende fra Titanics forlis fortæller i en beretning bragt i Vågn op! for 8. februar 1982, side 3-8.
[Kort på side 14]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Southampton
↓
Cherbourg
↓
Queenstown (Cobh)
↓
Kollisionsstedet
New York
ATLANTERHAVET
[Illustration på side 12, 13]
„Titanic“ under opbygning
[Illustration på side 13]
„Titanics“ skibsskruer
[Illustration på side 13]
Arbejdere forlader skibsværftet Harland and Wolff i Belfast, Irland
[Illustration på side 14]
E.J. Smith, kaptajn på „Titanic“ (til højre), sammen med chefpurser Herbert McElroy
[Kildeangivelse]
© Med tilladelse fra CSU Archive/age fotostock
[Kildeangivelser]
Side 12 og 13: Stævner ud fra Southampton, under opbygning, og på skibsværft: © National Museums Northern Ireland; skibsskruer: © The Bridgeman Art Library
[Kildeangivelse på side 15]
© SZ Photo/Knorr & Hirth/Bridgeman Art Library
