FOLK OG LANDE
Et besøg i Panama
PANAMA er nok mest kendt for sin kanal — et sejlløb der forbinder Atlanterhavet og Stillehavet. Landet forbinder Nord- og Sydamerika og knytter derfor også mennesker sammen. Det er hjemsted for mange forskellige racer og kulturer. En stor del af befolkningen er en blanding af indfødte og europæere.
Da de spanske opdagelsesrejsende ankom til Panama i 1501, stødte de på talrige indianersamfund, hvoraf nogle stadig eksisterer. Et af disse samfund er kuna-folket. Mange kuna-indianere lever i et reservat som omfatter en del af San Blas-øgruppen, og langs Det Caribiske Hav nær grænsen mellem Panama og Colombia, hvor de jager, sejler i udhuggede kanoer og dyrker deres egen føde.
Når en mand blandt kuna-indianerne gifter sig, flytter han til sin kones familie og arbejder for den. Hvis hans kone på et tidspunkt føder en datter, kan han, sammen med sin familie, flytte væk fra svigerforældrene for at finde et sted hvor de kan bo for sig selv.
Der er cirka 300 menigheder af Jehovas Vidner i Panama. Foruden spansk holdes møderne også på engelsk, gujarati, kinesisk, kreol-haitiansk, kuna, ngabere og panamansk tegnsprog.