ASERBAJDSJAN er det største af de tre lande der ligger i det sydlige Kaukasus. For omkring tusind år siden begyndte tyrkiske stammer i stort tal at slå sig ned i dette område. Bosætterne tog nogle af de lokale skikke til sig, og de lokale indbyggere antog noget af bosætternes kultur. Det er derfor ikke overraskende at det aserbajdsjanske sprog er nært beslægtet med tyrkisk og turkmensk.

Aserbajdsjanerne er kendt for at være et livligt og varmt folkefærd. Der er et stærkt sammenhold i familien, og slægtninge er afhængige af hinanden i svære tider.

Aserbajdsjanere elsker musik og poesi. Inden for en bestemt musikgenre kaldet mugam reciterer en sanger klassiske aserbajdsjanske digte til akkompagnement af folkeinstrumenter. En mugam-sanger må have et grundigt kendskab til det traditionelle repertoire og være dygtig til at improvisere.

 Te er en vigtig del af den aserbajdsjanske kultur. Teen serveres i små pæreformede glas med en sukkerknald. Som tilbehør serveres der måske pistacienødder, mandler og rosiner. I selv de mindste byer findes der tehuse.

I Det Kaspiske Hav, der ligger øst for landet, lever støren. En art, belugaen, kan blive mere end 100 år gammel. En af de største der nogen sinde er fanget, var 8,5 meter lang og vejede cirka 1,3 tons! Støren er værdsat for sin rogn — den berømte og kostbare ægte sorte kaviar.

Aserbajdsjanere er religiøse og kan godt lide at tale om Gud. Størstedelen af befolkningen er muslimer. Der findes også andre religiøse grupper i landet, deriblandt mere end tusind Jehovas Vidner — hvoraf mange er aserbajdsjanere af fødsel.