Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

INTERVIEW | GUILLERMO PEREZ

En overkirurg fortæller hvorfor han tror på Gud

En overkirurg fortæller hvorfor han tror på Gud

Guillermo Perez gik for nylig på pension fra en stilling som ledende overlæge på den kirurgiske afdeling på et sydafrikansk hospital med 700 sengepladser. I mange år troede han på evolutionslæren. Men på et tidspunkt blev han overbevist om at menneskelegemet er skabt af Gud. Vågn op! har stillet ham nogle spørgsmål angående hans tro på Gud.

Fortæl hvorfor du engang troede på evolutionsteorien.

Selvom jeg voksede op som katolik, havde jeg nogle tvivlsspørgsmål angående Gud. For eksempel kunne jeg ikke tro på en Gud der piner mennesker i et brændende helvede. Så da mine professorer på universitetet lærte mig at alt levende har udviklet sig og ikke er skabt af Gud, godtog jeg det synspunkt, for jeg troede at det var understøttet af beviser. I øvrigt afviste min kirke ikke evolutionslæren, men hævdede at Gud havde styret denne proces.

Hvad vakte din interesse for Bibelen?

Min kone, Susana, begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner, og de viste hende ud fra den at Gud ikke torturerede mennesker i et brændende helvede. * De viste hende også at Gud lover at omdanne vores planet til et paradis. * Endelig havde vi fundet nogle læresætninger der lød fornuftige! I 1989 begyndte et Jehovas Vidne ved navn Nick at komme på besøg hos mig. Da vi en dag talte om menneskelegemet og dets tilblivelse, blev jeg imponeret over den enkle og logiske formulering man finder i Bibelen i Hebræerbrevet 3:4, hvor der står: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“

Hjalp din viden om menneskelegemet dig til at acceptere tanken om en skabelse?

Ja, jeg syntes at den måde kroppen reparerer sig selv på, er et udtryk for gennemtænkt design. For eksempel består sårhelingsprocessen af fire overlappende faser. Det ledte mine tanker hen på at jeg som kirurg blot arbejdede i samspil med legemets indbyggede system til at reparere sig selv.

Hvad sker der da når vi får et sår?

I løbet af få sekunder begynder den første fase af en række processer der skal standse blødningen. Disse processer er ekstremt komplekse og effektive. Jeg kan lige tilføje at vores kredsløb, hvis blodkar har en samlet længde på omkring 100.000 kilometer, må være enhver blikkenslagers drøm, for det er i stand til at tilstoppe huller og reparere sig selv.

Hvad sker der i løbet af den anden reparationsfase?

Blødningen standser i løbet af nogle timer, og så begynder inflammationsfasen, der omfatter en serie forbløffende processer. Blodkar som i første omgang trak sig sammen for at reducere blodtabet, gør nu det modsatte. De udvider sig for at øge blodtilførslen til det skadede område. Dernæst får en proteinholdig væske hele det skadede område til at hæve. Denne væske er vigtig i forbindelse med at bekæmpe infektion, fortynde toksiner, eller giftstoffer, og fjerne beskadiget væv. Hvert trin kræver at der produceres millioner af specialiserede molekyler og celler. Det involverer en hel række processer. Nogle af disse processer virker for øvrigt som igangsættere for den næste fase, hvorefter de ophører.

Hvordan fortsætter helingsprocessen?

Inden for et par dage begynder legemet at danne materialer der skal bruges til at udbedre skaden, en proces der indleder den tredje fase og kulminerer efter et par uger. Celler der danner fibre tværs over såret, vandrer nu til sårområdet og mangedobles. Desuden forgrener bittesmå blodkar sig og vokser i retning mod sårområdet, hvor de fjerner affaldsstoffer og forsyner området med ekstra næringsstoffer under nedbrydningen og reparationsprocessen. Ved endnu en kompleks række af aktiviteter dannes der nogle særlige celler som får sårets kanter til at nærme sig hinanden.

Sikken aktivitet! Hvor lang tid varer resten af reparationsprocessen?

Den sidste fase, modningsfasen, kan strække sig over flere måneder. Brækkede knogler får deres styrke tilbage, og de fibre der er vokset hen over et sår, erstattes af fastere væv. Hele denne sårhelingsproces er et fantastisk eksempel på koordinering på højt plan.

Kan du genkalde dig en patienthistorie som gjorde særligt indtryk på dig?

Når jeg ser hvordan legemet reparerer sig selv, fylder det mig med ærefrygt

Ja, jeg husker at jeg engang behandlede en 16-årig pige efter en frygtelig bilulykke. Pigen var i en kritisk tilstand. Hendes milt var sprængt, og hun havde indre blødninger. For år tilbage ville man have foretaget et operativt indgreb for at reparere eller fjerne milten. I dag stoler mange læger i højere grad på kroppens evne til at reparere sig selv. Jeg behandlede hende blot for infektion, væsketab, blodmangel og smerter. Et par uger senere viste en scanning at hendes milt var helet! Når jeg ser hvordan legemet reparerer sig selv, fylder det mig med ærefrygt og styrker min overbevisning om at vi er skabt af Gud.

Hvad tiltalte dig ved Jehovas Vidner?

Jeg syntes at de var venlige, og de besvarede altid mine spørgsmål ud fra Bibelen. Jeg beundrede også at de så modigt fortalte andre om Gud og deres tro.

Var det en hjælp for dig i dit arbejde at du blev et Jehovas Vidne?

Ja, det hjalp mig blandt andet til at klare omsorgstræthed, en form for udbrændthed der ofte rammer læger og sygeplejersker som konstant har med syge og tilskadekomne at gøre. Og når mine patienter havde lyst til at snakke, kunne jeg fortælle dem at Gud har lovet at fjerne sygdom og lidelser * og skabe en verden hvor ingen vil sige: „Jeg er syg.“ *