Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

HVAD SIGER BIBELEN?

Messias

Messias

Bibelen havde forudsagt at Messias ville komme til verden og udfri mennesker fra sygdom, lidelse og død. Passede Jesus Kristus til denne beskrivelse?

Hvordan kunne folk identificere Messias?

Ifølge bibelprofetier ville Messias, eller Kristus, optræde i to forskellige roller på to vidt forskellige tidspunkter. * Første gang ville det være som menneske. For at Kristus tydeligt kunne identificeres, havde bibelskribenter forudsagt mange aspekter af hans liv og tjeneste. Faktisk er “det at vidne om Jesus” et af de vigtigste formål med Bibelens profetier. – Åbenbaringen 19:10.

Som menneske viste Jesus i mindre målestok hvad han som en mægtig åndeskabning vil gøre på globalt plan

HVAD BIBELEN SIGER

Messias ville ...

Jesus opfyldte alle disse profetier og mange andre. Han helbredte også syge og oprejste døde. Således gav han os ikke alene yderligere beviser for at han var Messias, men også et solidt grundlag for at tro på Bibelens løfter om at han i fremtiden vil gøre disse ting i globalt omfang. (Lukas 7:21-23; Åbenbaringen 21:3, 4) Efter sin opstandelse satte Jesus sig ved Guds “højre hånd”, hvor han venter på at kunne fuldende sin gerning som Messias. – Salme 110:1-6.

“Når Messias kommer, vil han ikke gøre flere tegn end denne mand har gjort, vel?” – Johannes 7:31.

Hvordan vil Messias fuldføre sin gerning?

Jøderne på Jesu tid forventede at Messias ville befri dem fra det romerske styre og regere over Israels genoprettede rige. (Apostelgerninger 1:6) Først senere forstod Jesu jødiske disciple at han ville opfylde sin rolle fra himlen som en mægtig åndeskabning der havde fået stor myndighed. – Mattæus 28:18.

HVAD BIBELEN SIGER

I sin anden rolle ville Messias ...

Jesus opfyldte sin første rolle som Messias. Han vil også opfylde den anden. Den der er vís, vil derfor ønske at lære Jesus godt at kende, for han sagde: “Jeg er vejen og sandheden og livet.” – Johannes 14:6.

“I hans dage blomstrer den retfærdige, og fred i overflod, indtil månen ikke er mere. Og han råder ... til jordens ender.” – Salme 72:7, 8.

^ par. 5 Ordet “Messias” er fra hebraisk, og det græske ord der svarer dertil, er “Kristus”. – Johannes 1:41.

^ par. 7 Den første henvisning refererer til profetien, den anden til opfyldelsen.