Den uddannelse Bibelen giver, kan forandre folks liv fuldstændigt. Det er Ricardo og Andres levende beviser på.

RICARDO: Da jeg var 15 år og mest påvirkelig, blev jeg medlem af en bande. Mine nye venner havde stor indflydelse på mig. Faktisk blev det mit mål at tilbringe ti år i fængsel! Det lyder nok mærkeligt. Men der hvor jeg boede, blev de der havde siddet i fængsel, set op til og respekteret. Og jeg ville gerne være som dem.

Jeg prøvede alt hvad der har med bandemiljøet at gøre – stoffer, sex, vold. En aften var jeg involveret i skyderier. Jeg troede jeg ville blive dræbt, men det lykkedes mig at slippe væk. Efter den episode begyndte jeg at tænke mere alvorligt over mit liv og mine mål, og jeg besluttede at jeg ville forandre mig. Men hvordan? Hvor kunne jeg få hjælp?

De fleste i min familie var ulykkelige. Deres liv var fyldt med problemer. Men sådan var det ikke for en af mine onkler og hans familie. Jeg vidste at de var ordentlige mennesker, og at de levede efter principperne i Bibelen. Engang havde de fortalt mig at Guds navn er Jehova. Så kort tid efter skudepisoden bad jeg til Jehova og spurgte om han ikke nok ville hjælpe mig. Til min store overraskelse var der dagen efter et Jehovas Vidne der bankede på min dør. Han blev den der underviste mig i Bibelen.

Inden længe stod jeg over for en stor udfordring. Mine gamle venner ringede ofte og spurgte om jeg ville hænge ud med dem. Det var ikke let, men jeg sagde nej. Jeg var besluttet på at fortsætte med at studere Bibelen. Og hvor er jeg glad for at jeg gjorde det! Mit liv ændrede sig markant, og jeg fandt sand lykke.

Jeg kan huske at jeg i en bøn fortalte Gud at jeg engang havde været villig til at sidde i fængsel i ti år for at blive respekteret som bandemedlem. Så jeg bad ham om lov til at tjene ham som fuldtidsforkynder i mindst ti år for at hjælpe andre ligesom jeg selv var blevet hjulpet. Nu har jeg været forkynder på fuld tid i 17 år, så man må sige at Gud har besvaret min bøn. Og jeg må hellere lige tilføje at jeg aldrig kom i fængsel.

Mange af mine tidligere venner afsoner til gengæld lange fængselsdomme, og andre er døde. Når jeg ser tilbage, er jeg min onkel og hans familie dybt taknemmelig. De var villige til at skille sig ud og leve efter Bibelen. Jeg fik større respekt for dem end jeg nogensinde havde haft for nogen af bandemedlemmerne. Men det jeg er allermest taknemmelig for, er at Gud har lært mig hvordan man får det bedste liv!

 ANDRES: Jeg er født og opvokset i et fattigt kvarter hvor det var helt almindeligt med stoffer, pengeafpresning, mord og prostitution. Min far var alkoholiker og narkoman, og han og min mor sloges og skændtes altid.

I en tidlig alder begyndte jeg at drikke alkohol og tage stoffer. Det meste af min tid gik med at stjæle fra folk på gaden og bagefter sælge det jeg havde stjålet. Da jeg blev ældre, lærte min far mig, i et misforstået forsøg på at få et nærmere forhold til mig, at smugle stoffer og andre ulovlige varer ind i landet og sælge dem. Jeg tjente masser af hurtige penge. Men så en dag kom politiet og anholdt mig, og jeg blev idømt fem års fængsel for mordforsøg.

En morgen blev det nævnt over fængslets højttaleranlæg at de indsatte var inviteret til en bibeldrøftelse der blev arrangeret af Jehovas Vidner. Jeg besluttede mig for at tage med. Det Vidnerne fortalte, gav mening, så jeg begyndte at studere Bibelen sammen med dem. De udvandede ikke Bibelens budskab, men viste mig Guds høje moralnormer.

Det gik hurtigt op for mig at jeg ikke kunne foretage de nødvendige forandringer på egen hånd, og det var især svært når jeg blev truet af andre indsatte der ikke brød sig om det jeg havde gang i. Så jeg bad Jehova om at give mig styrke og visdom, og han hjalp mig. I stedet for at give efter for deres trusler fik jeg ligefrem mod til at fortælle dem om Bibelen.

Da tiden for min løsladelse kom, var jeg så nervøs at jeg nærmest havde lyst til at blive i fængslet. Flere af de indsatte stod og vinkede da jeg tog afsted. Nogle af dem sagde venligt til mig: “Farvel, vores lille præst!”

Det er skræmmende at tænke på hvordan mit liv mon ville være endt hvis jeg ikke havde taget imod undervisning fra Gud. Jeg er utroligt taknemmelig for at Gud elsker mig og ikke betragtede mig som et håbløst tilfælde. *