Fordomme skyldes ofte fejlinformation. Tænk over følgende eksempler:

• Nogle arbejdsgivere har fejlagtigt troet at kvinder ikke er kvalificerede til tekniske eller videnskabelige job.

• I middelalderen blev jøder beskyldt for at forgifte brønde og sprede sygdom. Under nazismen blev jøderne igen udsat for falske anklager, men denne gang blev de beskyldt for at forårsage den økonomiske krise i Tyskland. I begge tilfælde førte det til at jøder blev behandlet ekstremt fordomsfuldt, og fordommene lever til en vis grad stadig i dag.

• Mange tror at alle handicappede er triste eller bitre.

Folk der tror på den slags myter, henviser måske til eksempler eller “beviser” som de mener kan bekræfte deres fordomme. Og alle der er uenige med dem, betragter de som uvidende.

“Det er ikke godt for et menneske at mangle kundskab.” – ORDSPROGENE 19:2.

Hvad betyder det? Når vi ikke kender fakta, træffer vi dårlige beslutninger. Hvis vi tror på myter frem for fakta, vil vi fejlbedømme andre.

Når vi lærer hvordan folk virkelig er, vil vi ikke tro på de falske beskyldninger som andre måske  retter mod dem. Og hvis det først går op for os at vi ikke har fået sandheden at vide om en bestemt gruppe, kan det også få os til at sætte spørgsmålstegn ved de meninger vi har dannet os om andre grupper af mennesker.

• Husk at generaliseringer i forbindelse med en bestemt gruppe ikke gælder alle i den gruppe.

• Vær opmærksom på at den information du har om andre, ikke nødvendigvis giver det fulde billede.

• Forsøg at finde information hos en pålidelig kilde.