BIBELEN siger at en ægtemand skal „elske sin hustru som sig selv“. Og en hustru skal „have dyb respekt for sin mand“. Begge må gøre deres del som „ét kød“. (Ef. 5:33; 1 Mos. 2:23, 24) Som tiden går, vokser ægtefællernes kærlighed, og de knytter sig nærmere og nærmere til hinanden. Man kan sammenligne det med rødderne på to træer der vokser side om side. Ægtefællers følelser er flettet tæt sammen som stærke, dybe rødder.

Men hvad hvis manden eller hustruen dør? Så bliver det ellers så ubrydelige bånd revet over. Den efterladte kan opleve et virvar af følelser, lige fra sorg og ensomhed til vrede eller skyldfølelse. I de 58 år Daniella var gift, kendte hun mange der mistede deres ægtefælle. * Men efter at hun selv havde mistet sin mand, sagde hun: „Jeg havde aldrig før kunnet sætte mig ind i hvordan det føltes. Man kan ikke forstå det før man selv oplever det.“

Nogle forskere siger at den største stressfaktor der findes, er tabet af en ægtefælle. Mange der har oplevet et sådant tab, er helt enige. Millies mand døde for mange år siden. Hun beskriver sin følelsesmæssige tilstand med ordene: „Jeg føler mig som en krøbling.“ Ægteskabet havde varet i 25 år.

 Før i tiden syntes Susan at det virkede overdrevet når enker i årevis sørgede over tabet af deres mand. Så mistede hun selv sin mand efter at have været gift i 38 år. Det er nu over 20 år siden, men alligevel siger hun: „Jeg tænker på ham hver eneste dag.“ Hendes dybe savn får tit tårerne frem.

Bibelen bekræfter at den smerte der er forbundet med tabet af en ægtefælle, kan være både voldsom og langvarig. Da Sara døde, gik hendes mand, Abraham, „ind for at holde klage over Sara og for at græde over hende“. (1 Mos. 23:1, 2) Selvom Abraham troede på en opstandelse, sørgede han dybt da hans elskede hustru døde. (Hebr. 11:17-19) Da Jakob havde mistet sin kære hustru Rakel, glemte han hende ikke. Han omtalte hende med ømhed over for sine sønner. — 1 Mos. 44:27; 48:7

Hvad kan vi lære af disse eksempler fra Bibelen? De der har mistet deres ægtefælle, kæmper ofte med smerten i årevis, og vi må ikke betragte deres tårer og sorg som et tegn på svaghed, men som en naturlig følge af deres store tab. De kan have behov for vores medfølelse og støtte i lang tid.

En der har mistet sin ægtefælle, kan ikke uden videre vende tilbage til en tilværelse som ugift. Efter mange års ægteskab ved en mand som regel hvordan han skal trøste og opmuntre sin kone når hun er trist eller frustreret. Når han er borte, er der ikke længere nogen til at give hende den kærlighed og trøst hun har været vant til. På samme måde lærer en hustru med tiden hvad der skal til for at gøre hendes mand glad og tryg. Der er ikke noget som hendes blide berøring og beroligende ord og den opmærksomhed hun viser hans interesser og behov. Hvis hun dør, føler han sikkert et stort tomrum i sit liv. Nogle efterladte er derfor usikre og bange for hvad fremtiden vil bringe. Hvilke bibelske principper kan hjælpe dem til at få fred i sindet?

„Vær ... aldrig bekymrede for dagen i morgen, for dagen i morgen vil have sine egne bekymringer. Hver dag har nok i det der er dårligt den dag.“ (Matt. 6:34) Disse ord af Jesus handler først og fremmest om materielle behov, men de har hjulpet mange til at udholde den store smerte der er forbundet med at miste en ægtefælle. En enkemand ved navn Charles skrev følgende nogle måneder efter sin kones død: „Jeg savner stadig Monique utrolig meget, og indimellem virker det som om savnet bare bliver stærkere. Men jeg ved at det er helt normalt, og at tiden efterhånden vil mindske smerten.“

Ja, Charles måtte vente på at tiden mindskede hans smerte. Hvordan kunne han det? Han sagde: „Med Jehovas hjælp tog jeg én dag ad gangen.“ Charles blev ikke helt overvældet af sorgen. Hans smerte forsvandt ikke bare fra den ene dag til den anden, men den knækkede ham heller ikke. Hvis du sørger over tabet af din ægtefælle, så prøv at tage én dag ad gangen. Du ved  ikke hvilken hjælp og opmuntring du får i morgen.

Døden var ikke en del af Jehovas oprindelige hensigt. Den er derimod en del af „Djævelens gerninger“. (1 Joh. 3:8; Rom. 6:23) Satan bruger døden og den frygt der er forbundet med den, til at holde mange mennesker i trældom og fratage dem alt håb. (Hebr. 2:14, 15) Det glæder Satan når nogen opgiver håbet om at finde sand glæde og tilfredshed, selv i Guds nye verden. De følelsesmæssige kvaler en sørgende enke eller enkemand gennemgår, er altså et resultat af Adams synd og Satans oprør. (Rom. 5:12) Jehova vil rette fuldstændig op på den skade Satan har forvoldt, ved at fjerne døden. Blandt dem der er blevet frigjort fra den frygt Satan har skabt, er mange der har mistet en ægtefælle, ligesom du måske har.

Efter opstandelsen vil der ske mange forandringer i menneskers indbyrdes relationer. For eksempel vil forældre, bedsteforældre og andre forfædre der bliver oprejst til liv på jorden, gradvis nå til fuldkommenhed sammen med deres børn og børnebørn. Alderdommens virkninger vil blive fjernet. Mon ikke de yngre generationer vil betragte deres forfædre på en helt anden måde end de gør i dag? Der er ingen tvivl om at sådanne forandringer vil være til gavn for menneskeslægten.

Der er utallige spørgsmål man kunne stille om dem der bliver oprejst, for eksempel dem der  har mistet to eller flere ægtefæller. Saddukæerne stillede et spørgsmål om en kvinde hvis første mand døde, derefter hendes anden mand og efter ham flere andre. (Luk. 20:27-33) Hvilket forhold vil sådanne have til hinanden efter opstandelsen? Vi ved det simpelt hen ikke, og der er ingen grund til at gå og spekulere eller blive foruroliget over den slags spørgsmål. Vi må have tillid til Gud. Én ting er sikker — uanset hvad Jehova vil gøre i fremtiden, vil det være godt, noget vi kan glæde os til, ikke noget vi skal frygte.

Et af de klareste lærepunkter i Guds ord er at vores kære som vi har mistet i døden, vil få livet igen. De opstandelser der er omtalt i Bibelen, er en garanti for at „alle de der er i mindegravene skal høre [Jesu] røst og komme ud“. (Joh. 5:28, 29) Mennesker der lever til den tid, vil blive ude af sig selv af glæde når de møder dem der er blevet befriet fra dødens greb. Og vi kan slet ikke forestille os hvor glade og lykkelige de opstandne vil være.

Efterhånden som milliarder får livet igen, vil jorden blive fyldt med glæde som aldrig før. (Mark. 5:39-42; Åb. 20:13) At meditere over dette fremtidige mirakel vil kunne trøste alle der har mistet nogle af deres kære i døden.

Vil nogen have grund til at være ked af det når opstandelsen finder sted? Bibelens svar er nej. Ifølge Esajas 25:8 vil Jehova „opsluge døden for bestandig“. Det indbefatter at dødens smertelige følger vil blive fuldstændig fjernet, for profetien fortsætter: „Den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter.“ Hvis du i øjeblikket sørger fordi din livsledsager er død, vil opstandelsen bestemt give dig grund til glæde.

Intet menneske forstår fuldt ud alt hvad Gud vil gøre i den nye verden. Jehova siger: „Som himmelen er højere end jorden, sådan er mine veje højere end jeres veje, og mine tanker højere end jeres tanker.“ (Es. 55:9) Jesu løfte om opstandelsen giver os mulighed for at vise at vi stoler på Jehova, ligesom Abraham gjorde. Lige nu er  det vigtigste for os som kristne at gøre hvad Gud beder os om, så vi kan blive „anset for værdige til at få del i den anden tingenes ordning“ sammen med dem der bliver oprejst. — Luk. 20:35.

Hvis håbet står klart for dig, vil det hjælpe dig til ikke at være ængstelig. Fra et menneskeligt synspunkt ser fremtiden dyster ud. Men Jehova giver os håb om noget bedre. Vi ved ikke nøjagtig hvordan Jehova vil opfylde alle vores behov og ønsker, men vi må ikke tvivle på at han vil gøre det. Apostlen Paulus skrev: „Et håb som ses, er ikke et håb, for når man ser en ting, håber man så på den? Men når vi håber på det vi ikke ser, så bliver vi ved med at vente på det med udholdenhed.“ (Rom. 8:24, 25) Et stærkt håb og tillid til Guds løfter vil hjælpe dig til at holde ud og klare tabet af din ægtefælle. Som følge af din udholdenhed vil du opleve den vidunderlige tid hvor Jehova vil „give dig hvad dit hjerte beder om“. Han vil mætte „alt levende med hvad det ønsker“. — Sl. 37:4; 145:16; Luk. 21:19.

Da tiden for Jesu død nærmede sig, blev hans apostle meget usikre og kede af det. Jesus trøstede dem med disse ord: „Lad ikke jeres hjerte foruroliges. Tro på Gud, og tro på mig.“ Han lovede dem: „Jeg vil ikke efterlade jer forældreløse. Jeg kommer til jer.“ (Joh. 14:1-4, 18, 27) Hans ord ville give hans salvede disciple op gennem århundrederne grund til håb og udholdenhed. Også de der længes efter at se deres kære blive oprejst, har al mulig grund til håb. Jehova og hans søn vil ikke svigte dem. Det kan du være sikker på!