1. Hvilken evne kan hjælpe os til at efterligne Jehova?

JEHOVA har givet os evnen til at kunne sætte os i andres sted. I en vis udstrækning er vi i stand til at forestille os noget vi ikke selv har oplevet. (Læs Efeserne 5:1, 2). Hvordan kan denne gave hjælpe os til at efterligne Jehova? Og hvordan kan vi undgå at bruge den på en måde der kunne skade os?

2. Hvordan påvirker det Jehova når vi oplever problemer?

² Jehova har givet os løfte om en fantastisk fremtid. De trofaste salvede vil få udødelighed i himlen, og Jesu loyale “andre får” vil modtage evigt liv på jorden. (Joh. 10:16; 17:3; 1 Kor. 15:53) Uanset om vi skal leve evigt i himlen eller på jorden, vil vi blive fri for de problemer vi oplever i dag. Jehova er opmærksom på hvor svært vi har det, ligesom han var opmærksom på israelitterne da de var slaver i Egypten. Ja, “i al deres kval var det en kval for ham”. (Es. 63:9) Flere hundrede år senere, da fjender prøvede at forhindre genopbygningen af templet og skræmme jøderne, sagde Gud:  “Den der rører jer, rører min øjesten.” (Zak. 2:8) Ligesom en mor har dyb kærlighed til sit lille barn, elsker Jehova sit folk og ønsker at hjælpe det. (Es. 49:15) Jehova er i stand til at sætte sig i andres sted, og han har givet os den samme evne. – Sl. 103:13, 14.

3. Hvad viser at Jesus havde medfølelse med andre?

³ Jesus kunne sætte sig ind i hvor svært andre havde det, selvom han aldrig havde været i deres situation. For eksempel levede folk i almindelighed i frygt for de religiøse ledere, der løj for dem og pålagde dem at overholde en masse menneskeskabte regler. (Matt. 23:4; Mark. 7:1-5; Joh. 7:13) Jesus lod sig hverken skræmme eller narre, men han forstod hvordan almindelige mennesker havde det. Det fremgår af Mattæus 9:36, hvor der står: “Da han så folkeskarerne fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde.” Ligesom sin Far viste Jesus kærlighed og medfølelse. – Sl. 103:8.

4. Hvordan påvirkede det Jesus at folk havde det svært?

⁴ Når Jesus så nogle der havde det svært, fik hans kærlighed ham til at hjælpe dem. På den måde genspejlede han til fuldkommenhed sin Fars kærlighed. Engang var Jesus og apostlene på vej til et øde sted for at hvile sig lidt efter en lang forkyndertur. Men fordi Jesus fik ondt af de mange mennesker der mødte dem da de kom frem, tog han sig tid til “at lære dem mange ting”. – Mark. 6:30, 31, 34.

5, 6. Hvordan må vi behandle andre hvis vi vil efterligne Gud? Giv et eksempel. (Se indledningsbilledet).

⁵ Vi kan efterligne Guds kærlighed i den måde vi behandler andre på. Forestil dig den her situation: Et ungt Jehovas Vidne, som vi kunne kalde Andreas, tænker på en ældre bror der ikke ser så godt og er dårligt gående. Andreas kender Jesu ord: “Sådan som I ønsker at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.” (Luk. 6:31) Han spørger derfor sig selv: ‘Hvad vil jeg gerne have at andre skal gøre mod mig?’ Det første der dukker op i hans tanker, er: ‘Jeg vil gerne have at nogen tager mig med ud at spille bold!’ Men nu er fodbold nok ikke lige en mulighed for den ældre bror. Egentlig betyder Jesu udtalelse at Andreas må spørge sig selv: ‘Hvad ville jeg gerne have at andre gjorde for mig hvis jeg var den ældre bror?’

⁶ Andreas er stadig ung, men han prøver at forestille sig hvordan det er at være oppe i årene. Han er opmærksom på den ældre bror og lytter interesseret til ham. Efterhånden forstår Andreas at broren har svært ved at læse i Bibelen på grund af sit dårlige syn, og at han har svært ved at komme ud fra hus til hus fordi han ikke går så godt. Fordi Andreas har sat sig ind i den ældre brors problemer, kan han nu se hvilken hjælp der er nødvendig, og han ønsker at hjælpe. Vi kan gøre det samme. Når vi prøver at forstå hvordan det er at være i andres sko, så at sige, efterligner vi Guds kærlighed. – 1 Kor. 12:26.

7. Hvad er nødvendigt for at kunne sætte sig ind i andres problemer?

 ⁷ Det er ikke altid let at forstå de problemer andre kæmper med. Mange står over for vanskeligheder vi aldrig selv har oplevet. Nogle har fysiske problemer på grund af sygdom, alderdom eller en ulykke. Andre må slås med psykiske problemer som depression, angst eller eftervirkningerne af overgreb. Andre igen lever i en religiøst delt familie eller er eneforsørgere. Ja, alle har problemer at kæmpe med, og ofte er det nogle vi ikke selv kender til. Hvordan kan vi efterligne Guds kærlighed i sådanne tilfælde? Ved at lytte opmærksomt og prøve at forstå den andens følelser. Det vil motivere os til at gøre noget for at hjælpe. Hver enkelts behov er forskelligt, men der er nok altid et eller andet vi kan gøre, enten i form af opmuntring eller praktisk hjælp. – Læs Romerne 12:15; 1 Peter 3:8.

8. Hvad hjalp Jesus til at vise venlighed?

⁸ Jesus sagde at Jehova er “venlig mod de utaknemmelige og onde”. (Luk. 6:35) Og Jesus efterlignede Guds venlige måde at behandle andre på. Hvordan gjorde han det? Blandt andet ved at forestille sig hvilken virkning hans ord og handlinger ville have på andre. For eksempel kom en kvinde der var kendt for at leve umoralsk, engang hen til Jesus. Hun græd og vædede hans fødder med sine tårer. Jesus kunne se at hun angrede, og han vidste hvor knust hun ville blive hvis han afviste hende. Så i stedet roste han hende og tilgav hendes synder. En farisæer var utilfreds med det Jesus gjorde, men Jesus talte også venligt til ham. – Luk. 7:36-48.

9. Hvad kan hjælpe os til at efterligne Guds venlighed? Belys med et eksempel.

⁹ Hvordan kan vi efterligne Guds venlighed? Paulus skrev: “En Herrens træl bør ikke strides med nogen, men bør være mild [taktfuld, fdn.] imod alle.” (2 Tim. 2:24) Hvis vi er taktfulde, vil vi vide hvordan vi skal håndtere situationer hvor vi kunne risikere at såre andres følelser. Tænk over følgende eksempler: Din chef udfører ikke sit arbejde særligt godt. Hvad vil du gøre? En bror kommer til møde for første gang i flere måneder. Hvad siger du til ham? I forkyndelsen møder du en der siger: “Jeg har ikke tid til at snakke lige nu.” Vil du tage hensyn? Din ægtefælle spørger dig: “Hvorfor har du ikke fortalt mig at du har planlagt noget på lørdag?” Reagerer du venligt? Hvis vi sætter os selv i andres sted og prøver at forudse hvordan vores ord vil virke på dem, vil vi vide hvad vi skal sige og gøre for at efterligne Jehovas venlighed. – Læs Ordsprogene 15:28.

10, 11. Hvordan kan vi efterligne Gud og være vise? Nævn et eksempel.

¹⁰ Vores forestillingsevne kan desuden hjælpe os til at være vise og forudse hvad udfaldet af vores handlinger højst sandsynligt vil blive. På den måde efterligner vi også Jehova. Visdom er et af hans mest fremtrædende karaktertræk, og hvis han ønsker det, kan han forudse det helt præcise udfald af en bestemt handling. Det har vi selvfølgelig ikke mulighed for, men vi gør alligevel klogt i på forhånd at overveje resultatet af vores handlinger. Israelitterne glemte at tænke over konsekvenserne ved ulydighed mod Gud. Moses var klar over at  de, på trods af alt det Gud havde gjort for dem, ville gøre hvad der var ondt i Jehovas øjne, og han fremførte derfor en sang i hele nationens påhør der indeholdt disse ord: “De er en nation på hvem råd er spildt, og blandt dem er der ingen forstand. Åh, blot de var vise! Så ville de tage ved lære af dette. De ville tænke på hvordan det til sidst ville gå dem.” – 5 Mos. 31:29, 30; 32:28, 29.

¹¹ Det vil være et tegn på visdom at tænke i konsekvenser. Hvis vi for eksempel kommer sammen med en, er det vigtigt at vi erkender hvor stærk den seksuelle tiltrækning kan være. Lad os aldrig gøre noget der kunne true vores dyrebare forhold til Jehova! I stedet må vi handle i overensstemmelse med disse inspirerede ord: “Den kloge ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må bøde.” – Ordsp. 22:3.

12. Hvordan kan det at fantasere være til skade for os?

¹² Den kloge ved at menneskets forestillingsevne er ligesom ild. Hvis ilden er under kontrol, kan den bruges til noget nyttigt, som for eksempel madlavning. Men hvis ilden ikke er under kontrol, kan den brænde et hus ned og koste menneskeliv. Sådan er det også med vores fantasi. Den kan hjælpe os til at efterligne Jehova. Men den kan også få et skadeligt begær til at vokse. Hvis vi for eksempel har for vane at fantasere om noget der er umoralsk, kunne det føre til at vi udlevede sådanne fantasier og ødelagde vores forhold til Jehova. – Læs Jakob 1:14, 15.

13. Hvilket liv begyndte Eva måske at fantasere om?

¹³ Tænk over hvordan den første kvinde, Eva, fik et ønske om at spise af frugten på “træet til kundskab om godt og ondt”. (1 Mos. 2:16, 17) Slangen sagde til hende: “I skal visselig ikke dø. For Gud véd at den dag I spiser af den, vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud og kende godt og ondt.” Da så Eva “at træet var godt at spise af og at det var noget øjnene længtes efter”. Hvad blev resultatet? “Hun tog af dets frugt og gav sig til at spise den. Senere gav hun også noget til sin mand da han var hos hende, og han gav sig til at spise den.” (1 Mos. 3:1-6) Der var tilsyneladende noget i det Satan sagde, der tiltalte Eva. Hun begyndte åbenbart at forestille sig hvordan det ville være selv at afgøre hvad der var rigtigt og forkert, i stedet for at en anden skulle afgøre det. Hvor fatalt! Gennem hendes mand,  Adam, ‘kom synden ind i verden, og døden gennem synden’. – Rom. 5:12.

14. Hvordan hjælper Bibelen os til at undgå en forkert adfærd?

¹⁴ Evas synd i Edens Have havde ganske vist ikke noget med sex at gøre. Men Jesus advarede mod at man danner sig mentale billeder af noget umoralsk. Han sagde: “Enhver der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.” (Matt. 5:28) Og Paulus advarede: “Læg ikke på forhånd planer for kødets lyster.” – Rom. 13:14.

15. Hvilken slags værdier skal vi samle os, og hvorfor?

¹⁵ Andre kunne fantasere om at blive meget rige og nærmest helt lade Gud ude af betragtning. Men den riges velstand er kun en beskyttelse “i hans fantasi”. (Ordsp. 18:11) Jesus fortalte en historie der skulle illustrere hvor sørgelig en tilstand “den der samler sig værdier men ikke er rig hos Gud”, befinder sig i. (Luk. 12:16-21) Når vi derimod gør det gode og samler os “værdier i himmelen”, fryder Jehova sig, og det samme gør vi fordi vi opnår hans godkendelse. (Ordsp. 27:11; Matt. 6:20) Vi kan ikke få noget der er mere værdifuldt end et godt forhold til Jehova.

16. Hvad kan hjælpe os til at holde vores bekymringer under kontrol?

¹⁶ Tænk på hvor mange bekymringer det giver at forsøge at samle sig “værdier her på jorden”. (Matt. 6:19) Ved hjælp af en illustration forklarede Jesus at “den bekymring der hører denne tingenes ordning til, samt rigdommens bedragende magt” kan kvæle budskabet om Riget. (Matt. 13:18, 19, 22) Men det behøver ikke kun at være penge man bekymrer sig om. Nogle har tendens til at gå og forestille sig alt det dårlige der kunne ske. Ukontrollerede bekymringer kan imidlertid skade os både fysisk og åndeligt. Lad os i stedet stole på Jehova og huske at “ængstelse i en mands hjerte nedbøjer det, men gode ord får det til at fryde sig”. (Ordsp. 12:25) Ja, når vi betror os til nogle der kender os godt og har Guds syn på tingene – det kunne være vores forældre, vores ægtefælle eller en nær ven – vil deres gode og opmuntrende ord glæde vores hjerte og mindske vores bekymringer.

17. Hvordan hjælper Jehova os til at klare bekymringer?

¹⁷ Ingen forstår vores situation bedre end Jehova gør. Paulus skrev: “Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.” (Fil. 4:6, 7) Tænk også på alle dem der er med til at beskytte dig og styrke dig åndeligt – dine trosfæller, de ældste, den trofaste træl, englene, Jesus og Jehova selv.

18. Hvordan kan vores forestillingsevne hjælpe os?

¹⁸ Som vi har set, kan vores forestillingsevne hjælpe os til at efterligne Guds egenskaber, deriblandt hans kærlighed. (1 Tim. 1:11; 1 Joh. 4:8) Hvis vi viser andre kærlighed, overvejer konsekvenserne af vores handlinger og undgår at lade os tynge af bekymringer, vil vi opleve ægte glæde. Lad os derfor bruge vores gudgivne forestillingsevne til at meditere over vores fremtidshåb og til at efterligne Jehova. – Rom. 12:12.