En nutidig ’israelitisk pige’
En nutidig ’israelitisk pige’
ALLE i familien Sales i Praia Grande, Brasilien, udarbejdede en liste over dem de ville invitere til højtiden til minde om Jesu død, som skulle holdes to uger senere. Deres seksårige datter, Abigayl, fik en indbydelse og blev spurgt hvem hun ville give den til.
„Jeg vil give den til manden som altid smiler til mig,“ svarede hun.
„Hvem er han?“ spurgte forældrene.
„Ham der sidder i kørestol,“ svarede hun.
Fire dage senere viste Abigayl sine forældre hvem manden var. Walter, som han hed, boede lige i nærheden af rigssalen. For cirka 15 år siden kom han som 28-årig til skade ved en bilulykke som gjorde ham lam fra livet og nedefter. Han havde to livvagter til at passe på sig, for han var en velhavende mand. Abigayls forældre fik tilladelse til at tale med Walter, og de forklarede ham at deres datter ville give ham en indbydelse.
I slutningen af sin præsentation sagde Abigayl: „Alle de andre i rigssalen har mange indbydelser, men jeg har kun én. Så du er den eneste jeg inviterer. Hvis du ikke kommer, har jeg slet ikke nogen med. Men hvis du kommer, bliver jeg meget glad, og Jehova bliver endnu mere glad.“
På dagen for mindehøjtiden var nogle Jehovas Vidner, deriblandt Abigayl, i gang med at gøre rigssalen ren inden aftenens program. Om eftermiddagen kørte Walter forbi rigssalen, og da han så Abigayl, bad han chaufføren om at standse. Et vindue blev rullet ned, og Walter spurgte Abigayl hvad hun lavede. Hun fortalte at de var ved at gøre rent i rigssalen så der ville være pænt når han kom.
Om aftenen var Abigayl meget spændt på om Walter kom. Foredraget begyndte, og hun så sig hele tiden omkring. Lige pludselig ankom han og hans livvagter. Hendes ansigt var et stort smil. Efter foredraget fortalte Walter at han havde været på vej til en anden by, men havde så ændret mening og var taget hen til rigssalen, kun for hendes skyld. Han tilføjede: „Det foredrag var lige noget jeg havde brug for at høre.“ Han bad om en bibel, begyndte at studere Bibelen og at komme til møderne.
På et tidspunkt ønskede Walters søster at møde Abigayl, som hendes bror så ofte talte om. Da hun mødte Abigayl, blev hun glad for at se hvor sød en pige hun er. „Nu forstår jeg hvorfor min bror er så glad,“ sagde hun.
Walter studerer fortsat Bibelen og kommer til møderne. Han giver endda kommentarer og fortæller andre hvad han lærer. Når vi hører om den lille Abigayl, kommer vi sikkert til at tænke på den israelitiske pige som hjalp Na’aman til at lære den sande Gud, Jehova, at kende. — 2 Kongebog 5:2-14.