Bibelen forandrer folks liv

Hvorfor valgte en mand som ellers kun gik op i motorcykler, stoffer og sport, at blive heltidsforkynder? Hvad fik en professionel spiller til at overvinde sin spillelidenskab og i stedet forsørge sin familie ved respektabelt arbejde? Hvad tilskyndede en ung kvinde der var opvokset som et af Jehovas Vidner, men havde tilsidesat Bibelens normer, til at tage sit liv op til fornyet overvejelse? Læg mærke til hvad de har at sige.

PROFIL

NAVN: TERRENCE J. O’BRIEN

ALDER: 57

LAND: AUSTRALIEN

FORTID: EKSPERIMENTEREDE MED STOFFER, ELSKEDE MOTORCYKLER

MIN BAGGRUND: Jeg voksede op i den travle by Brisbane, hovedstaden i Queensland. Alle i min familie var katolikker, men efter at jeg var fyldt otte år, holdt vi op med at gå i kirke, og vi talte aldrig om religion. Da jeg var ti, flyttede vi til Guldkysten i Australien. Vi boede tæt ved vandet, så i begyndelsen af mine teenageår var mit liv fyldt med svømning og surfing.

Men alligevel havde jeg ikke en lykkelig barndom. Min far havde forladt os da jeg var otte. Min mor havde giftet sig igen, og hjemme hos os var alkohol og skænderier hverdagskost. Jeg husker at jeg en aften, efter et særlig voldsomt skænderi mellem mine forældre, sad på min seng og lovede mig selv at hvis jeg nogen sinde blev gift, ville jeg aldrig skændes med min kone. Til trods for problemerne derhjemme blev vores familie — seks børn, mor og stedfar — ved med at være tæt knyttet til hinanden.

I mine sidste teenageår gjorde mange af mine jævnaldrende oprør mod autoriteterne. De eksperimenterede med marihuana, tobak og andre stoffer, og de var ude i alkoholmisbrug. Jeg levede det samme ubekymrede liv som dem. Jeg var også vild med at køre på motorcykel. Selvom jeg var ude for et par alvorlige ulykker, blev jeg ved med at elske motorcykler og besluttede at køre tværs over Australien.

Til trods for at jeg levede det frie liv, blev jeg ofte nedtrykt når jeg tænkte på verdensforholdene  og på den ligegyldighed de fleste viste over for menneskehedens problemer. Jeg længtes efter at lære sandheden om Gud at kende, at få besvaret mine religiøse spørgsmål og at forstå verdensforholdene. Men da jeg henvendte mig til to katolske præster, blev jeg meget skuffet over deres svar på mine spørgsmål. Jeg drøftede de samme spørgsmål med forskellige protestantiske præster, men deres svar skuffede mig lige så meget. Så arrangerede en af mine venner at jeg skulle møde Eddie, et af Jehovas Vidner. Jeg havde fire samtaler med Eddie, og hver gang besvarede han mine spørgsmål ved hjælp af Bibelen. Lige fra den første samtale vidste jeg at jeg havde fundet noget særligt. Men på det tidspunkt kunne jeg ikke se at det var nødvendigt at ændre livsstil.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: På min tur tværs over Australien mødte jeg et andet Jehovas vidne, som jeg flere gange talte med. Men da jeg kom tilbage til Queensland, havde jeg i det næste halve år ikke yderligere kontakt med Jehovas Vidner.

Så en dag da jeg var på vej hjem fra arbejde, fik jeg øje på to velklædte mænd med tasker og gættede på at de var Jehovas Vidner. Jeg kontaktede dem og fik bekræftet min formodning; derefter spurgte jeg om de ville studere Bibelen med mig. Jeg begyndte straks at komme til Jehovas Vidners møder og overværede endda et stort stævne i Sydney i 1973. Men da min familie fandt ud af hvad jeg foretog mig, blev ikke mindst min mor helt ude af den. På grund af det og andre ting holdt jeg op med at komme sammen med Jehovas Vidner. I et år var jeg fuldstændig opslugt af min anden store interesse, at spille kricket.

Med tiden blev jeg dog klar over at jeg kun havde følt mig virkelig lykkelig når jeg studerede Bibelen med Jehovas Vidner. Jeg kontaktede dem igen og begyndte at komme til møderne; og jeg holdt op med at komme sammen med mine venner som tog stoffer.

Det der først og fremmest motiverede mig til at gøre disse forandringer, var det jeg lærte om Job, en af personerne i Bibelen. Et ældre Jehovas vidne som hed Bill, drøftede jævnlig Bibelen med mig. Han var venlig, men samtidig myndig. Efter at vi havde gennemgået beretningen om Job, spurgte Bill mig om hvem Satan ellers har anklaget for kun at tjene Gud halvhjertet. (Job 2:3-5) Jeg nævnte alle de bibelske personer jeg kendte, og Bill svarede tålmodigt: „Ja, ja, også dem.“ Så kiggede han mig direkte ind i øjnene og sagde: „Satan siger det også om dig!“ Jeg var lige ved at falde ned af stolen. Før den samtale vidste jeg allerede at det jeg lærte, var rigtigt. Men nu forstod jeg hvorfor jeg skulle handle efter det jeg lærte. Fire måneder senere blev jeg døbt som et af Jehovas Vidner.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Jeg gyser ved tanken om hvordan mit liv ville have set ud nu hvis jeg ikke havde lært at leve efter Bibelens principper. Højst sandsynligt ville jeg have været død. Mange af mine tidligere kammerater er døde på grund af alkohol- eller narkotikamisbrug. Deres ægteskaber var heller ikke lykkelige. Jeg tror at mit liv ville have formet sig som deres.

 Jeg er nu gift, og min kone, Margaret, og jeg glæder os over at arbejde på Jehovas Vidners afdelingskontor i Australien. Der er ikke andre i min familie som tror på Jehova. Men Margaret og jeg har i tidens løb haft den glæde at studere Bibelen med en hel del enkeltpersoner og ægtepar der, ligesom jeg, har gjort forandringer i deres liv. Det har givet os mange rigtig gode venner. Desuden har Margaret, der er opdraget som et af Jehovas Vidner, hjulpet mig til at holde det løfte jeg aflagde for næsten 40 år siden. Vi har været lykkeligt gift i over 25 år. Vi er ikke altid enige, men vi har endnu ikke været oppe at skændes. Vi føler begge at det er noget vi kan takke Bibelen for.

PROFIL

NAVN: MASAHIRO OKABAYASHI

ALDER: 39

LAND: JAPAN

FORTID: HASARDSPILLER

MIN BAGGRUND: Jeg voksede op i Iwakura, en forholdsvis lille by som ligger en halv times togrejse fra Nagoya. Jeg mindes både min far og min mor som meget venlige mennesker. Senere fandt jeg dog ud af at min far var yakuza-gangster, og at han i en periode forsørgede familien, der bestod af fem personer, ved at svindle og bedrage. Hver dag drak han tæt, og da jeg var 20 år, døde han af skrumpelever.

Min far var koreaner, så vi blev ofte udsat for diskrimination fra de andre i byen. Diskrimineringen og andre problemer bevirkede at jeg havde en ret ulykkelig ungdom. Jeg kom på highschool, men mødte kun op en gang imellem, og efter et år holdt jeg op i skolen. Jeg havde allerede været i konflikt med loven, og da jeg desuden var halvt koreaner, var det svært for mig at få et arbejde. Til sidst lykkedes det mig dog, men jeg kom til skade med mine knæ så jeg ikke længere kunne udføre fysisk arbejde.

Jeg begyndte at leve af at spille pachinko, som spilles på noget der minder om en flippermaskine. På det tidspunkt boede jeg sammen med en pige som godt kunne tænke sig at jeg fandt et lovligt arbejde, og at vi blev gift. Men jeg tjente mange penge ved at spille, og jeg ville ikke ændre livsstil.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: En dag kom et af Jehovas Vidner til vores dør og gav mig bogen Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? Det spørgsmål havde jeg aldrig tænkt over. Men efter at have læst bogen kunne jeg godt tænke mig at lære mere om Bibelen. Jeg havde altid spekuleret over hvad der sker når man dør. Da jeg fik et klart svar fra Bibelen, både på det og på andre spørgsmål, følte jeg at det var som om der faldt skæl fra mine øjne.

Jeg forstod at jeg burde leve efter det jeg lærte fra Bibelen. Så jeg blev lovformeligt  gift, holdt op med at ryge, fik klippet mit lange affarvede hår og fik et mere præsentabelt udseende. Jeg holdt også op med at spille.

Ingen af forandringerne var lette. For eksempel kunne jeg ikke i egen kraft holde op med at ryge. Men ved at bede inderligt og stole på Jehova Gud lykkedes det mig endelig. Det første arbejde jeg fik efter at jeg var holdt op med at spille pachinko, var dog en stor udfordring for mig. Jeg tjente kun halvdelen af hvad jeg havde tjent ved at spille, og arbejdet var hårdt og stressende. Ordene i Filipperbrevet 4:6, 7 hjalp mig igennem den svære tid. Der står: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ Jeg har ved mange lejligheder mærket at dette løfte er rigtigt.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Min kone var ikke glad for at jeg begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner. Men da hun så de store forandringer der skete med mig, begyndte hun at studere sammen med mig og at komme til Jehovas Vidners møder. Nu er vi begge Jehovas Vidner. Det er virkelig en velsignelse at kunne tjene Gud sammen som ægtepar.

Før jeg lærte Bibelen at kende, troede jeg at jeg var lykkelig. Men nu ved jeg hvad sand lykke er. At leve efter de bibelske principper er bestemt ikke let, men jeg er sikker på at det er den bedste livsform der findes.

PROFIL

NAVN: ELIZABETH JANE SCHOFIELD

ALDER: 35

LAND: STORBRITANNIEN

FORTID: LEVEDE KUN FOR WEEKENDERNE

MIN BAGGRUND: Jeg voksede op i Hardgate, en lille by lige uden for Glasgow i Skotland. Da jeg var syv år, begyndte min mor, som var blevet et af Jehovas Vidner, at undervise mig i Bibelen. Men da jeg var 17, blev jeg mere interesseret i at være sammen med mine skolekammerater — gå på natklub, lytte til heavy metal-musik og drikke alkohol. Alt hvad der havde med Gud og Bibelen at gøre, lå mig meget fjernt. Jeg levede kun for mine weekender. Men alt ændrede sig da jeg var 21.

Jeg tog til Nordirland for at besøge noget af min familie. Mens jeg var der, overværede jeg protestanternes Orangemarch. Jeg blev  ved den lejlighed dybt chokeret over at se det åbenlyse had og de store fordomme der var mellem protestanter og katolikker. Det fik mig faktisk til at stoppe op og tænke mig om. Jeg huskede det min mor havde lært mig ud fra Bibelen, og jeg vidste at Gud ikke godkender dem som tilsidesætter hans kærlige principper. Det gik pludselig op for mig at jeg havde haft alt for travlt med mine egne interesser og havde ignoreret hvordan Gud ønskede jeg skulle leve mit liv. Jeg besluttede at når jeg kom tilbage til Skotland, ville jeg for alvor undersøge hvad Bibelen lærer.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: Da jeg første gang igen tog til et af Jehovas Vidners møder i min hjemby, var jeg både genert og nervøs. Men alle fik mig til at føle at jeg var velkommen. Da jeg begyndte at leve efter det jeg lærte fra Bibelen, var der et omsorgsfuldt medlem af menigheden som begyndte at tage sig af mig. Hun hjalp mig til at føle at jeg igen var en del af menigheden. Mine tidligere venner blev ved med at invitere mig på natklub, men jeg fortalte dem at jeg var seriøst indstillet på at leve efter Bibelens principper. Til sidst holdt de op med at kontakte mig.

Før i tiden betragtede jeg blot Bibelen som en samling regler. Nu ændrede jeg indstilling. Jeg begyndte at opfatte de bibelske personer som virkelige mennesker der havde følelser og svagheder, ligesom jeg selv. De havde også begået fejl, men Jehova Gud havde tilgivet dem når de oprigtigt angrede. Selvom jeg havde vendt Gud ryggen da jeg var ung, fik jeg tillid til at han ville glemme de fejl jeg havde begået, og tilgive mig hvis jeg anstrengte mig for at behage ham.

Den måde min mor havde håndteret hele situationen på, gjorde også et dybt indtryk på mig. Selvom jeg havde forladt Gud, havde hun ikke gjort det. Hun blev ved med at være loyal over for Jehova, og det fik mig til at indse at det er anstrengelserne værd at tjene ham. Da jeg var yngre, forkyndte jeg fra dør til dør sammen med min mor, men jeg kunne ikke lide det, og jeg kunne ikke tænke mig at bruge en masse timer på at forkynde for andre. Men jeg besluttede at efterprøve Jesu ord i Mattæus 6:31-33: „Vær derfor aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ . . . Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette. Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ Kort tid efter blev jeg døbt som et af Jehovas Vidner, jeg sagde mit fuldtidsarbejde op, fik deltidsarbejde og blev heltidsforkynder.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Da jeg var yngre og kun levede for weekenderne, var jeg aldrig tilfreds. Mit liv var tomt. Nu, hvor jeg er fuldstændig optaget af at tjene Jehova, er jeg tilfreds. Mit liv har fået mening. Jeg er nu gift, og min mand og jeg besøger hver uge forskellige af Jehovas Vidners menigheder for at opmuntre dem. Jeg betragter dette arbejde som det største privilegium i mit liv. Jeg er Jehova meget taknemmelig for at han gav mig en ny chance!

[Tekstcitat på side 27]

„Lige fra den første samtale vidste jeg at jeg havde fundet noget særligt. Men på det tidspunkt kunne jeg ikke se at det var nødvendigt at ændre livsstil“

[Tekstcitat på side 29]

„Jeg kunne ikke i egen kraft holde op med at ryge. Men ved at bede inderligt og stole på Jehova Gud lykkedes det mig endelig“

[Tekstcitat på side 30]

„Før i tiden betragtede jeg blot Bibelen som en samling regler. Nu ændrede jeg indstilling. Jeg begyndte at opfatte de bibelske personer som virkelige mennesker der havde følelser og svagheder, ligesom jeg selv“