Trøst de sørgende — som Jesus gjorde

LAZARUS, der boede i Betania, blev alvorligt syg. Hans søstre, Marta og Maria, sendte bud til deres nære ven Jesus. Men Lazarus døde af sin sygdom. Han blev lagt i en grav, og venner og naboer besøgte Marta og Maria „for at trøste dem“. (Johannes 11:19) Endelig ankom Jesus til Betania, og han tog hen for at besøge sine kære venner. Ved at tænke over hvad han sagde og gjorde, kan vi lære noget om hvordan vi kan trøste efterladte.

Du viser din omsorg ved at være der

For at nå Betania måtte Jesus krydse Jordanfloden og gå op ad den stejle, snoede vej fra Jeriko, en tur der tog omkring to dage. Marta gik hurtigt til udkanten af landsbyen for at tage imod Jesus. Da Maria senere hørte at Jesus var kommet, skyndte hun sig også ud for at møde ham. (Johannes 10:40-42; 11:6, 17-20, 28, 29) Det var helt sikkert til stor trøst for de dybt sørgende søstre at Jesus var kommet.

 Vi kan også være til trøst for dem der sørger. Scott og Lydia, som mistede deres seksårige søn, Theo, i en ulykke, fortæller: „Vi havde brug for støtte fra vores familie og venner. De kom direkte til sygehuset, selvom det var midt om natten.“ Hvad sagde disse venner? „På det tidspunkt havde vi ikke brug for at nogen sagde noget. Det var nok at de bare var der — de følte med os.“

Bibelen siger at Jesus „oprørtes“ da han så dem der græd over at Lazarus var død, og han „gav tårerne frit løb“. (Johannes 11:33-35, 38) Jesus anså det ikke for umandigt at græde mens andre så på det. Han følte med de sørgende og forstod hvor stort et tab de havde lidt. Hvad kan vi lære af det? Når vi besøger efterladte, skal vi ikke føle os forlegne over at græde med dem der græder. (Romerne 12:15) På den anden side må vi heller ikke føle at vi absolut skal få den efterladte til at græde. Nogle foretrækker måske at gøre det når de er alene.

Vis medfølelse når du lytter

Jesus har nok haft nogle opmuntrende ord i tanke til Marta og Maria, men tilsyneladende lod han dem sige noget først. (Johannes 11:20, 21, 32) Da han talte med Marta, stillede han et spørgsmål, og så lyttede han. — Johannes 11:25-27.

En der er god til at lytte, viser ægte omsorg. For at kunne trøste de efterladte må vi lytte opmærksomt. Vi kan vise at vi er gode til at lytte ved at stille spørgsmål som får dem til at tale frit. Man skal dog ikke prøve at tvinge en samtale igennem hvis de efterladte ikke har lyst til at sige noget. Det kan være at de bare er udmattede og har brug for hvile.

Nogle sørgende føler sig måske lammet af sorg og gentager til tider sig selv. Andre giver luft for deres følelser. Både Maria og Marta sagde til Jesus: „Herre, hvis du havde været her, var min broder ikke død.“ (Johannes 11:21, 32) Hvad gjorde Jesus? Han lyttede tålmodigt og med forståelse. Han afholdt sig fra at fortælle dem hvad de burde føle. Han forstod uden tvivl at man kan blive overvældet af stærke og smertefulde følelser.

Hvis du er i tvivl om hvad du skal sige når du besøger den efterladte, kan du indlede samtalen ved at sige: „Har du lyst til at tale om det?“ Lyt så nøje efter hvad vedkommende svarer. Engager dig i det du hører. Se på den du taler med, og prøv at sætte dig ind i hvordan han eller hun har det.

Det er dog ikke let at forstå de efterladtes følelser. „Vores behov ændrede sig,“ fortæller Lydia. „Somme tider brød vi sammen i gråd mens vi havde gæster. Vi ville bare gerne have at andre var positive. Vores venner gjorde deres bedste for at forstå vores følelser.“

Jesus forstod til fulde andres følelser. Han vidste at enhver havde „sin egen plage og sin egen smerte“. (2 Krønikebog 6:29) Han tilpassede sig efter hvordan de to søstre reagerede. Marta ville gerne snakke, så Jesus talte med hende. Men eftersom Maria græd, talte han ikke så længe med hende. (Johannes 11:20-28, 32-35) Hvad kan vi lære af hans eksempel? Det er måske bedst at lade de sørgende  styre samtalen. Det at du er villig til at lytte mens de giver udtryk for deres sorg, kan være til stor trøst for dem.

Ord der læger

Da Maria og Marta sagde til Jesus: „Hvis du havde været her“, bebrejdede han dem det ikke, og han tog ikke anstød af det de sagde. Hans beroligende ord til Marta lød: „Din broder skal opstå.“ (Johannes 11:23) Med disse få ord hjalp Jesus hende til at se fremad og mindede hende venligt om at der var håb.

Når du taler med efterladte, så husk at selv få positive ord der kommer fra hjertet, kan have stor betydning. Man kan trøste andre skriftligt eller mundtligt. Eftersom breve og kort kan læses igen og igen, kan de være til trøst i lang tid. Ni måneder efter at Kaths mand, Bob, døde, læste hun igen alle de kort hun havde fået. „Jeg følte at de hjalp mig endnu mere på det tidspunkt,“ sagde hun. „Det var først da at jeg følte mig virkelig trøstet.“

Hvad kan et kondolencebrev indeholde? Du kan skrive lidt om den afdøde — om en oplevelse I har haft sammen, eller en egenskab hos vedkommende som du værdsatte. Kath siger: „Hjertevarmende udtalelser om Bob og hans personlighed fik mig både til at le og græde. Morsomme historier om ham fik mig til at klukle og mindes hvor lykkelige vi var sammen. Mange af de kort jeg nu sætter særlig pris på, indeholdt vers fra Bibelen.“

Giv praktisk hjælp

For at hjælpe Lazarus’ familie gjorde Jesus noget som vi ikke kan. Han gav Lazarus livet igen. (Johannes 11:43, 44) Men vi kan give efterladte praktisk hjælp alt efter vores muligheder, som for eksempel at tilberede et måltid mad, tilbyde logi til besøgende, vaske tøj, passe børn, gå ærinder eller sørge for transport. Små ting som man gør af kærlighed, vil helt sikkert blive meget værdsat af den sørgende.

Det er forståeligt at de der har mistet nogen i døden, indimellem kan have brug for at være alene. Alligevel vil det være godt at du tager et passende initiativ til at holde dig i kontakt med dem. „Der er ingen slutdato for sorg, og man kan ikke fastsætte et bestemt tidspunkt for hvornår man får det bedre,“ siger en mor der har mistet et af sine børn. Nogle bestræber sig for være opmærksomme på de efterladte på vigtige årsdage, eksempelvis bryllupsdage eller den dag deres kære døde. Ved at stille dig til rådighed på sådanne tidspunkter kan du blive en værdsat ven. — Ordsprogene 17:17.

Den trøst Jesus gav, indbefattede det håb han havde omtalt for sine disciple: „Lazarus, vor ven, er gået til hvile, men jeg tager hen for at vække ham af søvnen.“ (Johannes 11:11) Jesus forsikrede sine disciple om at der vil ske en opstandelse af de døde. Han spurgte Marta: „Tror du dette?“ Hun svarede: „Ja, Herre.“ — Johannes 11:24-27.

Tror du på at Jesus vil oprejse de døde? Hvis du gør, så fortæl dem der sørger, om dette skønne håb. Giv dem praktisk hjælp. Det du siger og gør, kan være til trøst for dem. — 1 Johannes 3:18.

[Kort på side 9]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

PERÆA

Jordan

Jeriko

Betania

Salthavet

Jerusalem

SAMARIA