’Af bjergene vil du bryde kobber’
Da et hold arkæologer var i færd med at gennemsøge nogle kløfter og huler i Judæas Ørken, fandt de en hule højt oppe på en stejl klippe. Mon de ville finde noget værdifuldt dér — nogle gamle kulturgenstande eller manuskripter i stil med Dødehavsrullerne? Til deres store overraskelse gjorde de et fantastisk fund, der senere blev kendt som skatten fra Nahal Mishmar.
DENNE skat, der blev fundet i marts 1961, indeholdt mere end 400 genstande. Alle disse genstande, hvoraf de fleste var af kobber, lå skjult i en klippespalte, svøbt ind i en stråmåtte. Blandt de ting man fandt, var en række kroner, sceptre, redskaber, stridskøller og andre våben. Fundet har interesse for bibellæsere fordi Første Mosebog 4:22 omtaler Tubal-Kajin, „der smedede al slags værktøj af kobber og jern“.
Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål i forbindelse med denne skjulte skat. Hvor kommer den fra, og hvad er historien bag den? Men fundet af den viser under alle omstændigheder at udvindelse og udsmeltning af kobber og støbning af kobbergenstande har været kendt i de bibelske lande fra de tidligste tider.
KOBBEROMRÅDER I ISRAEL OG OMEGN
Da israelitterne stod over for at skulle gå ind i det forjættede land, sagde Moses til dem at det var et land „af hvis bjerge [de ville] bryde kobber“. (5 Mosebog 8:7-9) Arkæologer har i Israel og Jordan fundet et antal miner hvor man udvandt og udsmeltede kobber, som for eksempel Feinan, Timna og Khirbat en-Nahas. Hvad kan vi lære af disse fundsteder?
Områderne Feinan og Timna er fyldt med lavtliggende gruber hvor minearbejdere har udvundet kobber i mindst 2000 år. Selv i dag kan besøgende mange steder i området finde grønspættede brudstykker af sten der indeholder kobber. Oldtidens minearbejdere udhuggede kobbermalm fra synlige årer på klippernes overflade ved hjælp af stenværktøj. Når en sådan kobberkilde var udtømt, gravede de dybere ned ved hjælp af metalredskaber. På den måde blev hulerne større, og der blev gravet skakter og tunneler. En beskrivelse af en sådan minedrift findes i Jobs Bog i Bibelen. (Job 28:2-11) Der var tale om hårdt fysisk arbejde. Fra det tredje til det femte århundrede idømte de romerske myndigheder forhærdede forbrydere og andre fanger strafarbejde i Feinans kobberminer.
I Khirbat en-Nahas (som betyder „kobberruiner“) har man fundet store mængder slagger, som tyder på at udsmeltning af kobber i industrielt omfang på et tidspunkt har fundet sted dér. Forskerne mener at malm fra kobberminer i nærheden, eksempelvis Feinan og Timna, blev bragt dertil. For at udvinde kobberet fra malmen brugte man blæsebælge for at øge temperaturen i trækulsilden til omkring 1200 grader i otte til ti timer. Normalt skulle man bruge 5 kilo malm for at udvinde en barre kobber på 1 kilo, som derefter kunne smeltes om til forskellige genstande.
BRUG AF KOBBER I DET GAMLE ISRAEL
Ved Sinaj Bjerg gav Jehova udtrykkeligt påbud om at dette glansfulde metal, som kunne udvindes lokalt, skulle anvendes i forbindelse med konstruktionen af teltboligen. Senere blev der også brugt kobber i forbindelse med bygningen af templet i Jerusalem. (Anden Mosebog, kapitel 27) Måske havde israelitterne et vist kendskab til smedearbejde før de kom til Egypten, men det er også muligt at de lærte at arbejde i metal mens de boede dér. Ved udgangen af Egypten var de i stand til at lave en støbt kalv. De fremstillede også de mange kobberredskaber som skulle bruges til tjenesten ved teltboligen — eksempelvis det store vandbækken, gryder, skovle og gafler. — 2 Mosebog 32:4.
Senere under israelitternes ørkenvandring — måske i nærheden af det kobberrige område Punon (sandsynligvis det der i dag kaldes Feinan) — klagede folket over mannaen og vandforsyningen. Som straf sendte Jehova giftslanger blandt dem, og mange døde. Da israelitterne angrede, gik Moses i forbøn for dem, og Jehova sagde til Moses at han skulle lave en kobberslange og sætte den på en stang. Beretningen siger at „når en slange havde bidt en mand og han rettede blikket mod kobberslangen, så forblev han i live“. — 4 Mosebog 21:4-10; 33:43.
KONG SALOMONS KOBBER
Kong Salomon brugte store mængder kobber i forbindelse med bygningen af templet i Jerusalem. Meget af det stammede fra hans far Davids syriske erobringer. (1 Krønikebog 18:6-8) Det store kobberhav, „det støbte hav“, som præsterne brugte når de skulle vaske sig, kunne rumme godt 66.000 liter og har måske vejet op mod 30 tons. (1 Kongebog 7:23-26, 44-46) Desuden var der de to store kobbersøjler som stod ved templets indgang. De var 8 meter høje og kronet af 2,2 meter høje søjlehoveder. Søjlerne var hule med en godstykkelse på cirka 7,5 centimeter, og målte 1,7 meter i diameter. (1 Kongebog 7:15, 16; 2 Krønikebog 4:17) Alene tanken om den mængde kobber man har brugt til at fremstille blot disse to genstande, virker overvældende.
Kobber blev også i vid udstrækning brugt i hverdagen af folk der levede på Bibelens tid. For eksempel fortæller Bibelen om våben, lænker, musikinstrumenter og døre lavet af kobber. (1 Samuel 17:5, 6; 2 Kongebog 25:7; 1 Krønikebog 15:19; Salme 107:16) Jesus omtalte „kobberpenge“, og apostlen Paulus nævnte „Alexander, kobbersmeden“. — Mattæus 10:9; 2 Timoteus 4:14.
Arkæologerne og historikerne mangler stadig at få besvaret adskillige spørgsmål vedrørende kilderne til kobberrigdommene på Bibelens tid. Det gælder også mysteriet om skatten fra Nahal Mishmar. Men tilbage står, som Bibelen bekræfter, at det land israelitterne fik, virkelig var „et godt land, ... af hvis bjerge [de ville] bryde kobber“. — 5 Mosebog 8:7-9.