I Romerriget blev mange gjort til slaver efter at de var blevet bortført eller taget som krigsfanger. De tilfangetagne blev solgt, og de fleste af dem så aldrig deres hjem eller familie igen.

Mange af de slaver der arbejdede i minerne, sled sig ihjel; forholdene for landarbejdere og husslaver var mere tålelige. Nogle slaver blev tvunget til at bære et jernhalsbånd med en inskription eller et påhængt mærke med løfte om en belønning til den der bragte en slave tilbage til ejeren efter en flugt. De der gentagne gange prøvede at flygte, risikerede at blive brændemærket i panden, ofte med bogstavet F, der stod for fugitivus (bortløben slave).

Brevet til Filemon handler om apostlen Paulus der sender en bortløben slave, Onesimus, tilbage til ejeren, Filemon. Selvom Filemon havde juridisk ret til at straffe Onesimus hårdt, appellerede Paulus til Filemon på grundlag af kærlighed og personligt venskab og bad ham om at ’tage venligt imod’ Onesimus. — Filemon 10, 11, 15-18.

Fønikien, der i store træk svarer til nutidens Libanon, var kendt for tyrisk purpur, opkaldt efter byen Tyrus. I forbindelse med indretningen af sit tempel brugte kong Salomon i det gamle Israel „purpurfarvet uld“ der var fremstillet af en kunsthåndværker fra Tyrus. — 2 Krønikebog 2:13, 14.

Tyrisk purpur var datidens mest kostbare farvestof, hovedsagelig på grund af den omstændelige fremstillingsmetode. Først måtte fiskere indsamle enorme mængder murexsnegle * fra havet. Der skulle bruges helt op mod 12.000 af dem for at fremstille farvestof til en enkelt klædedragt. Dernæst blev sneglene fjernet fra sneglehuset for at kirtlen hvori farven findes, kunne udtages. Kirtlerne blev blandet med salt og sat ud i solen i tre dage. Massen blev så hældt over i et kar med havvand, varmet op, hvorefter den stod på lavt blus i adskillige dage.

Gennem handel og kolonisering var fønikierne i flere hundrede år helt dominerende på markedet hvad angår produktion og salg af tyrisk purpur. Man har fundet vidnesbyrd om deres produktion af farvestoffet ved Middelhavet og så langt vestpå som i Cádiz i Spanien.