Forestil dig en far der taler med sin syvårige søn. Han siger: „Engang for længe, længe siden skabte Gud Jorden og alt hvad der er på den, og han skabte også Solen, Månen og stjernerne.“ Det tænker drengen lidt over, og så spørger han: „Far, hvem har skabt Gud?“

„Det er der ikke nogen der har,“ svarer faren. „Han har altid været til.“ Denne enkle forklaring er nok for barnet lige nu. Men efterhånden som han bliver større, dukker spørgsmålet op af og til. Han har svært ved at forstå at nogen kan være uden begyndelse. Selv universet har haft en begyndelse. ’Hvor kommer Gud fra?’ tænker han.

Hvad er Bibelens svar på det spørgsmål? Nogenlunde det samme som farens svar til sin søn. Moses skrev: „Før bjergene fødtes, før jorden og verden blev til, fra evighed til evighed er du Gud.“ (Salme 90:1, 2, da. aut.) Profeten Esajas udbrød ligeledes: „Véd du det ikke eller har du ikke hørt det? Jehova, som har skabt jorden til dens ender, er Gud til alle tider“! (Esajas 40:28) Og i Judas’ Brev siges der at Gud har eksisteret „i al forgangen evighed“. — Judas 25.

Disse bibelvers viser os at Gud er „evighedens Konge“, sådan som han beskrives af apostlen Paulus. (1 Timoteus 1:17) Det betyder at Gud altid har været til, uanset hvor langt tilbage i tiden vi går. Og han vil blive ved med at være til. (Åbenbaringen 1:8) Det er altså et særkende ved den Almægtige at han altid har eksisteret og altid vil eksistere.

Hvorfor har vi så svært ved at forstå det? Fordi vi på grund af vores begrænsede levetid har en helt anden tidsopfattelse end Jehova. Eftersom han er evig, er tusind år som én dag for ham. (2 Peter 3:8) Det kan måske illustreres på denne måde: Ville en græshoppe, der i voksenstadiet kun lever omkring 50 dage, kunne fatte at vi mennesker kan leve 70 eller 80 år? Næppe. Bibelen siger at vi er som græshopper i forhold til vores store Skaber. Det betyder så også at vores evne til at tænke er meget begrænset i forhold til hans. (Esajas 40:22; 55:8, 9) Det er derfor ikke så mærkeligt at der er aspekter af Jehovas natur som vi ikke helt fatter.

Selvom det er vanskeligt for os at forstå at Gud er evig, giver det god mening. Hvis en anden havde skabt Gud, ville det jo være den person der var Skaberen. Men ifølge Bibelen er det Jehova der „har skabt alle ting“. (Åbenbaringen 4:11) Desuden ved vi at universet ikke har eksisteret altid. (1 Mosebog 1:1, 2) Hvor kom det fra? Den der har dannet det, må logisk nok have været til inden da. Han var også til før alle andre fornuftsvæsner, som for eksempel hans enestefødte søn og englene. (Job 38:4, 7; Kolossenserne 1:15) På et tidspunkt var han altså tydeligvis den eneste der eksisterede. Han kan ikke være blevet skabt; der eksisterede ikke nogen eller noget der kunne have skabt ham.

At hele universet og vi mennesker eksisterer, er i sig selv et vidnesbyrd om at der findes en evig Gud. Den der har sat det vældige univers i bevægelse og fastsat de love der styrer det, må have været til før alt andet blev til. Kun han kunne have givet liv til alt andet. — Job 33:4.