Har du en nær ven hvis navn du ikke kender? Sikkert ikke. En bulgarsk kvinde ved navn Irina har meget rigtigt sagt: „Det er ikke muligt at have et nært forhold til Gud hvis man ikke kender hans navn.“ Vi kan være glade for at Gud, som nævnt i den foregående artikel, ønsker at vi kommer nær til ham. Derfor har han i Bibelen præsenteret sig selv for os ved at sige: „Jeg er Jehova. Det er mit navn.“ — Esajas 42:8.

Betyder det virkelig noget for Jehova om du kender og bruger hans navn eller ej? Tænk på at Guds navn, der skrives med fire hebraiske konsonanter kendt som tetragrammet, forekommer i De Hebraiske Skrifters grundtekst næsten 7.000 gange. Det er langt flere gange end noget andet navn i Bibelen. Er det ikke et godt argument for at Jehova ønsker at vi kender og bruger hans navn? *

Nogle mener dog at eftersom Gud er hellig og almægtig, er det respektløst at bruge hans navn. Selvfølgelig vil det være forkert at bruge Guds navn på en uværdig måde, ligesom du ikke ville misbruge en nær vens navn. Ikke desto mindre er det Jehovas vilje at de der elsker ham, ærer hans navn og gør det kendt. (Salme 69:30, 31; 96:2, 8) Husk at Jesus lærte sine disciple at bede: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget.“ Vi kan være med til at hellige Guds navn ved at gøre det kendt. På den måde får vi også et nærmere forhold til Gud. — Mattæus 6:9.

Bibelen viser at Gud er særlig opmærksom på dem som „har hans navn i tanke“. (Malakias 3:16) Jehova giver dem hver især dette løfte: „Jeg beskytter ham fordi han kender mit navn. Han kalder på mig, og jeg svarer ham. Jeg er med ham i trængselen.“ (Salme 91:14, 15) Hvis vi gerne vil have et nært forhold til Jehova, er det altså vigtigt at vi kender og bruger hans navn.