Brooke er Jehovas Vidne og bor i USA. Under covid-19-pandemien forkyndte hun ved at skrive breve til folk. Brooke skrev mange breve hver eneste uge. Men efter halvandet år med brevskrivning begyndte hun at miste gejsten. Hun havde kun fået svar fra en eneste person – og han sagde at hun aldrig skulle skrive til ham igen. Brooke følte at det hun gjorde, ikke nyttede noget.

 På et tidspunkt fortalte Kim, der også er et af Jehovas Vidner, Brooke om en interessant samtale hun havde haft. Kim arbejder i en bank, og en kunde havde fortalt hende at han havde modtaget et håndskrevet brev fra et af Jehovas Vidner. Det viste sig at det var et af de breve Brooke havde skrevet! Ugen efter kom kunden igen ind i banken, hvor han talte med Kim. Han spurgte om han kunne overvære vores møder, der i den periode blev afholdt via videokonference.

 David, der også er et af Jehovas Vidner, fortalte kort efter Brooke om en kollega der havde modtaget et af hendes breve. Det havde gjort stort indtryk på kollegaen at brevet var håndskrevet. Han havde sagt: “Der burde være mange flere der viste en sådan personlig interesse for andre.” David udnyttede muligheden for at forkynde for sin kollega og tilbød ham bibelsk læsestof, som manden meget gerne ville kigge på.

 Oplevelser som den her illustrerer meget godt at Jehovas Vidner ikke altid er klar over det når et frø de har sået i forkyndelsen, begynder at spire. (Prædikeren 11:5, 6) Det Brooke oplevede, motiverede hende og hjalp hende til at forstå at det hun gør i tjenesten for Jehova, har stor værdi. – 1. Korinther 3:6.