Skip to content

Skip to table of contents

OMESODEL A SUOBEL ER A MEDAL TIA EL BABIER | NGERA OMESODEL A BIBLIA EL KIREL A KLENGAR ME A KODALL?

A Omesodel a Biblia el kirel a Klengar me a Kodall

A Omesodel a Biblia el kirel a Klengar me a Kodall

Sel donguiu er a ta er a cheldecheduch el kirel a omebelel a beluulechad el ngar er a Biblia er a babier er a Genesis e kede suubii el kmo, a Dios a dilu er ngike el kot el chad el Adam el kmo: “Ng di subed cho mongang a redechel a rokui el kerrekar el ngar a chelsel a sers, e ngdi sel kerrekar er a mo medengei a ungil ma mekngit a diak monga er a redechel. Ele sel sils el mkelii e kom mad.” (Genesis 2:16, 17) E tia el tekoi a kmal beot el smodii el kmo oleko Adam a ullengesenges a tekingel a Dios, e ngdimlak lemad e bai millemolem el kiei er a chelsel a sers er a Eden.

Engdi ngklengiterreng e le Adam a mle chetil el olengesenges me bo el sebechel el kiei el mo cherechar, e bai kilengei el oleiit a llechul a Dios me ngmlo kolii sel rodech el bechil er a Eva a ngiluu el msang. (Genesis 3:1-6) Me a telemellel a omerellir el mlo diak el olengesenges er a Dios a dirk dechuarm er ngii er chelecha el taem. A apostol el Paulus a milsaod er tia el tekoi el kmo: “A klengit a siliseb er a beluulchad el okiu a tal chad, ma kodall a ulekiu a klengit el mei, ma kodall a ulemerk el mor a re chad el rokui, ele rokui a mlor a klengit.” (Rom 5:12) E a “tal chad” a ngii el Adam. Engdi ngera sel mle klengit, e ngera me ngmlo uchul a kodall?

A omerellel a Adam el mlo diak lolengesenges me a lechub e ngtilemellii a llechul a Dios a klengit. (1 Johanes 3:4) E a belsel a klengit a kodall, el ua tekoi el Dios a dilu er a Adam. Me oleko Adam me tirke el blo lomechell er tir el ngelekel a millemolem el olengesenges a llechul a Dios, e ngdimlak lebo er a klengit e dirrek el dimlak bo lechermii a kodall. A Dios a dimlak lomeob er a rechad el mo mad, e ngbai mle kirir el melemolem el ngar el mo cherechar.

Ngdiak a ultok el kirel a omesodel a Biblia el kmo a “kodall a ulemerk el mor a re chad el rokui.” Engdi a ker a kmo, ngar er ngii a telkib er a klengar er kid el melemolem el ngar er a uriul er a de mad? A rebetok a kongei el kmo ngar er ngii, e tiang a losaod er ngii el kmo ngklengar er a chad el diak el sebechel el mad. Me tia el uldasu a ua lolekoi el kmo a Dios a ulumulak er a Adam. El oeak a ngera el rolel? E le lsekum a telkib er a klengar er kid a melemolem el ngar e melukl el mo kiei er a kuk ta er a basio er a uriul er a de mad, e ngbelkul a kmo a kodall a diak el belsel a klengit, el ua ledilu Dios. A Biblia a kmo: ‘A Dios a diak lomulak.’ (Hebru 6:18) A mera er ngii, ngbai Satan a ulumulak er sera ledu er a Eva el kmo: “Ng diak bo mad.”​—Genesis 3:4.

Me tiang a mekedbechii a ker el kmo, a lsekum a osisechakl el kirel a klengar el di melemolem el ngar er a uriul er a kodall a blulak, e ngera mera el mo duubech sel lemad a chad?

A BIBLIA A MEKLEMALT A ROKUI EL TEKOI

A omesodel a babier er a Genesis el kirel a omebelel a chad a kmo: “A RUBAK el Dios a ngilai a sesel chutem e milebii a chad e dilekeuii omekngar el telil el osisebii er a isngel me ng mocha omuchel el outeliil.” Me a tekoi el “omuchel el outeliil” a mengai er a tekoi er a Hebru el ne’phesh, * el belkul a kmo “ngchad el outeliil e ngar.”​—Genesis 2:7.

A Biblia a meketeklii el kmo a rechad a dimlak lobeob el ngar er ngii a klengar er a derta er tir el di melemolem el ngar el diak el sebechel el mad. Ngbai bleketakl el kmo a derta er kid a ‘ngar e outeliil.’ Tiakid a uchul me a tekoi el “klengar el diak el mad” a kmal diak el sebeched el metik er ngii er a chelsel a Biblia.

Me a lsekum a Biblia a diak a ta el losaod el kmo a rechad a melemolem el ngar er a uriul er a lemad, e ngera uchul me a betok el klechelid a melisiich er tia el tekoi? A nger er ngii a ngoikid el mo er a taem er a Ekipten er a irechar.

A KLSUUL EL OSISECHAKL A ULEMUCHEL

A Herodotus el chad er a Grik el mle chad er a reksi er a bekord el 450 el rak er a uchei er a Kristus a dilu el kmo a rechad er a Ekipten “a mle kot el chad el melisiich er a uldasu el kmo a klengar er a chad a di melemolem e diak el ngemed.” E a kuk ta er a siukang er a beluu er a Babilon er a irechar, a rirelleterir a rechad el mo mesaod er tia el uldasu el kirel a klengar er a chad el di melemolem er a uriul er a lemad. Me sera bo lemesisiich er aike el beluu er a Middle East er a rak er a 332 er a uchei er a Kristus a Alexander the Great, e tirke el chellimosk el chad el milsuub el kirel a uldesuir a rechad a silsichii tia el osisechakl, me ngdi mle telkib el taem e nguleberk tia el uldasu er a Renged er a Grik el rokir.

Ngdiak el sebechem el metik er a tekoi el “klengar er a chad el diak el mad” er a chelsel a Biblia

E ngar sel taem er a rekot el Kristiano, e a reteru el merael a chisir el mengeteklel a klechelid el Essenes me a Pharisees, a ullisechakl el kirel a klengar er a chad el melemolem el ngar er a uriul er a lemad. E sel The Jewish Encyclopedia a kmo: “A klaumerang el kmo a chad a melemolem el di ngar er a uriul er a lemad, a blo lolisiich er ngii a rechad er a Judea er a uriul er a bo lodengelii a uldesuir a rechad er a Grik. E ngike el Plato el ngii a chellimosk el chad el mesuub a uldesuir a rechad a kmal millisiich er tia el uldasu.” Me ngike el chad er a reksi er a kot el dart el rak el chad er a Judea el Josephus a dirrek el millisiich er tia el osisechakl, el dimlak lolekoi el kmo tia el tekoi a medung er a Chedaol Llechukl, e ngbai mesaod el kirel a “klaumerang er a rechad er a Grik,” e ngii a ulemes er tia el uldasu el kmo ngkuk di ta er a tekoi el ngar er aike el cheldecheduch el lulsaod tirke el chad er a cheldecheduch.

Me ngulekiu a mesisiich el rolel a siukang er a rechad er a Grik, e tia el tekoi a uleberk el kmal mlo klou, me tirke el chad el leko te Kristiano a dirrek el mlo melisiich er tia el osisechakl. Me a ta er a chad er a reksi el Jona Lendering a dilu el kmo: “Sel uldesuel a Plato el kmo a klengar er a chad el mla mad a ngar er a ungil beluu me chelechang e ngkiei er a ta er a beluulechad, a rirellii el mo beot er a rechad el melisiich er tia el uldesuel el oldak er ngii er a osisecheklir tirke el leko te Kristiano.” Me tia el klsuul el osisechakl el kirel a klengar el di melemolem er a uriul er a lemad a chad a kmal mlo mesisiich er a chelsel a ikelesia er a “Rekristiano” e dirrek el mlo ta er a uchetemel a osisecheklir.

‘A KLEMERANG A RULLAU EL MO MIMOKL’

Ngar er a kot el dart el rak, e a apostol el Paulus a kmal milengelechel er a rechad el kmo: “A Chedaol Reng a bleketakl el melekoi el kmo, sel bo lekeed a ulebengelel a beluulchad, e a re bebil er a re chad a mo diak loumerang e mo orrenges a tekingel a cheblad el mekngit el reng, e moltirakl a diak le meral osisechakl er a mekngit el chelid.” (1 Timothy 4:1) Me ngkmal klemerang aika el tekoi! A osisecheklel a klaumerang el kmo, a klengar er a chad a di melemolem el ngar er a uriul er a lemad a ta er a osisecheklel a “mekngit el chelid.” E tiang a kmal diak lolisiich er ngii a Biblia. Tia el osisechakl a bai ulemuchel er a chelsel aike el klsuul el klechelid er a irechar me a di uldesuir a rechad er sel taem.

Ngdi ngkmal dmeu a rengud e le Jesus a dilu el kmo: “Ko mo medengei a klemerang, ma klemerang a meskemiu a ilmokl.” (Johanes 8:32, BT) Me sel dokurulii a klemedengei er kid er a klemerang er a Biblia, e kede mo mimokl er a betok el osisechakl me a klaumerang el lolisiich a betok el klechelid er tia el beluulechad, el di oltuub a tekingel me a osisecheklel a Dios. Me a lmuut el tang, a klemerang el ngar er a Tekingel a Dios a rullid el mo mimokl er a ngii di el siukang me a uldasu el lolisiich a redi chad el kirel a kodall.​—Momes er a baks el “ Te Ngar Ker a Rulekoad?

Ngkmal dimlak el moktek er ngika el Ulemeob er kid el soal a rechad a di lekiei el 70 me a lechub e ngmo 80 a rekil a klengar er tir, e kuk lemad e lolukl el mo kiei er a kmung ker el mo cherechar. Sel dimla moktek er ngii a mle soal a rechad el blebelel a lekiei er tia el chutem el mo cherechar el ua rebekongesenges el ngelekel. E tia el kot el ngarbab el moktek er ngii a olechotel a bltkil a rengul el mo er a rechad, e kmal diak el sebechel el mo meterob. (Malakai 3:6) Me ngkmal mo mechelaod a rengud er a tekingel a ta er a milluches er a psalm el kmo: “A re melemalt a mo ungilbesrir el kiei er a chelsel a beluu e mo oubeluu er ngii el di blechoel.”​—Psalm 37:29.

 

^ A bebil el oidel a Biblia el ua King James Version me a Catholic Douay Version, a mesaod er a tekoi el ne’phesh el ousbech er a tekoi el “ngar el chad,” e a kuk betok el beches el oidel a Biblia a oliuid er ngii el “klengar er a bleob,” e sel The New English Bible a kmo: “ngar el chad,” e sel New International Version me a The Jerusalem Bible; me a lechub e ngsel Today’s English Version a di beot a omesodel el kmo: “ngulemuchel el mo ngar.”